Det vrimler med grønne spirer

Der er stor interesse for at hejse det grønne flag til tops hos de allermindste borgere.

Sytten dagplejegrupper og syv børnehaver fra Sønderborg-området kan nu kalde sig Grønne Spirer. Dagplejen i Hørup fik overrakt det grønne spireflag af Sønderborgs borgmester.

Fokus på udeliv, natur og miljø er en stor del af hverdagen for både børn og voksne i Dagplejen i Hørup, der nyligt har modtaget
Naturstyrelsens "grønne flag" som symbol på certificering som Grønne Spirer. Det grønne flag blev overrakt af Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen.

- At vi er Grønne Spirer betyder blandt andet, at vi er ude hver dag. Vi følger med i årets gang, kigger på blomster og edderkopper, øver motorik og laver fx hyldeblomstsaft og ramsløgssuppe. Jeg oplever, at det giver gladere børn og ikke mindst mindre sygdom,
fortæller dagplejer Bente Anderson, som modtog flaget på vegne af de i alt 9 dagplejere i Hørup.

- Vi sætter stor pris på jeres engagement og den kreative tilgang, I har i jeres arbejde med sundhed, natur og miljø. Det kreative og
fornyende er noget af det, I er rigtig gode til i dagplejen. Hold fast i det, så vil dagplejen blive ved med at være et attraktivt tilbud, blandt de forskellige dagtilbud, vi gerne vil tilbyde forældrene
, sagde borgmester Erik Lauritzen ved overrækkelsen.

Dagplejegrupperne består af flere dagplejere, der er gået sammen om arbejdet med naturrig og grønnere hverdag med børnene. Der kan være op til 10 dagplejere i en gruppe.



Det flotte grønne flag overrækkes


Bliv Grøn Spire med børnene

De grønne Spirer er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for børneinstitutioner og dagplejere, som ønsker en grøn hverdagskultur med de allermindste borgere.

For at kunne hejse Spireflag og modtage Spirediplom, skal daginstitutioner opfylde følgende kriterier:

  • Institutionen skal lave en grøn handleplan
  • To af de ansatte skal deltage i Spirerkurset
  • Børn og voksne skal sammen gennemføre to temaforløb udfra aktivitetsark
  • Institutionen skal gennemføre to eller flere selvvalgte natur-/miljøprojekter
  • I skal fortælle om jeres arbejde til os og til andre


Kriterierne for dagplejegrupper er en smule anderledes.
De kan læses her


1. september 2014

1. september 2014

Fakta om Grønne Spirer

Både dagplejere, vuggestuer og børnehaver har mulighed for at blive Grønne Spirer, hvis man ønsker at have en grøn profil med fokus på at være og lære i naturen.

Jævnlig evaluering og en årsplan for aktiviteter og emner skal godkendes af Naturstyrelsen én gang om året for at opretholde retten til at kalde sig Grønne Spirer.

Læs mere om Grønne Spirer her



Borgmester Erik Lauritzen hilser på de nye Grønne Spirer



Der samles affald ind!

For yderligere oplysninger

Louise Johnsen
louise.johnsen@projectzero.dk
+45 38 40 54 27

Cookiepolitik