Unge bliver energi-smarte i Sønderborg

Franske VVS-elever undervises på ZERObygs energioptimeringskurser.

I 3 uger har 10 franske VVS-elever gæstet EUC Syd, hvor de blandt meget andet har lært om energioptimering, dansk fjernvarme og varmepumper. En stor del af undervisningsmaterialet er det samme som det der bruges på ZERObygs VVS-kurser.

Store forskelle i franske og danske standarder

I forhold til energi i hjemmene er Danmark langt foran Frankrig. “I Frankrig bliver husene isoleret som vi gjorde i 50′erne. Og samtidig er deres varmeforsyning langt fra lige så effektiv som vores", fortæller Brian Berndsen. Det betyder, at der skal bruges langt mere energi til at varme husene op.

I Frankrig er det meget normalt med 18-19 grader i husene, og i Danmark er temperaturen i de fleste huse mindst 20 grader. Jeg håber, at eleverne bliver inspireret til at tage noget af det de lærer om energioptimering med til de forskellige virksomheder, som de er lærlinge i. De kan lære rigtig meget af den måde det gøres på i Danmark, og især i Sønderborg, hvor ProjectZero er med til at sætte skub i tingene", fortæller indehaver af 'La Compagnie Française by Lulu', Lucienne Pubellier, som har sørget for, at de franske elever kom til EUC Syd.



De franske elever og underviser Brian Berndsen yderst tv. og Lucienne Pubellier yderst th.

Lærerigt og inspirerende

De 10 elever var i Danmark de sidste 3 uger af september, og har været på forskellige ture. De har besøgt Danfoss, forskellige forbrændingsanlæg og Alsion, og herudover har de modtaget undervisning på EUC Syds adresse i Lundsbjerg.

Eleverne består af 9 drenge og en enkelt pige, som er i alderen 17-25 år. De er alle tilknyttet den samme skole i Normandiet, og har hver især deres læreplads i forskellige virksomheder.

Det har været nyt for dem alle at lære om energisystemet i Danmark. "I Frankrig har vi atomkraft, og vi er ikke vant til at skulle justere så meget på vores varmesystem. Det har været inspirerende at blive udfordret på at arbejde med at installere nye komponenter og ventiler i et system, så det bliver mere energieffektivt", fortæller Jean-Christophe Hiss.

I starten af det nye år kommer endnu en flok franskmænd til EUC Syd. De skal også undervises i, hvordan vi arbejder med VVS og energioptimering i Danmark.

7. oktober 2014



Der bliver lavet udregninger på tavlen

7. oktober 2014

ZERObyg

ZERObyg opkvalificerer Region Syddanmarks håndværkere og byggebranche inden for energiområdet.
Læs mere på www.ZERObyg.dk

Lucienne Pubellier



Lucienne har i samarbejde med Lene Sandholdt, International Coordinator hos EUC Syd, sørget for, at de franske elever kom på besøg



De franske elever har lært at samle rør, og sørge for, at varmesystemet bliver så effektivt som muligt

For yderligere oplysninger:

Pernille Beck
pernille.beck@projectzero.dk
74 12 41 91

Cookiepolitik