Sidste chance for gratis energitjek

Boligejere som ønsker gratis vejledning til at spare på el- og varmeregningen skal skynde sig. Tilbuddet om gratis energitjek fra ZERObolig udløber 31. oktober og gælder for alle boliger i Sønderborg Kommune.

- Der er penge at spare og intet at tabe. Man får besøg af en certificeret vejleder, som gennemgår huset og udarbejder en rapport med
en prioriteret liste over energiforbedringer. Det koster ingenting, og man forpligter sig ikke til noget
, fortæller Louise Johnsen, projektleder i ProjectZero.

Spar fra dag 1

Hun tilføjer, at der er besparelser at hente, hvis boligejeren vælger at følge nogle af rådene i rapporten.

- I mange tilfælde er der penge at spare fra dag 1 ved at forbedre huset og derved sænke energiregningen. Det gælder for eksempel i boliger med lidt for lidt isolering på loftet. Her bliver der markant mindre at bestille for radiatoren, lover Louise Johnsen.

Energivejlederen kommer ikke med en færdig opskrift. Han gennemgår huset sammen med husejeren og lytter også til ejerens egne ønsker og overvejelser. Så det bliver en individuel rapport, der kommer ud af besøget.

Den indeholder en prioriteret liste over små og store investeringer, der kan nedsætte boligens energiforbrug. Efterfølgende er det op til boligejeren, hvilke projekter, der skal gennemføres.

 


 


1200 har haft besøg

 

Indtil videre har 1200 familier gjort brug af tilbuddet. Omkring halvdelen af dem har meldt tilbage til ZERObolig, at de allerede har igangsat større eller mindre renoveringer af deres bolig.

- Vi er glade for hvert eneste energireducerende tiltag. Det bidrager til visionen om at gøre Sønderborg-området CO2-frit i 2029. Vi ved, at boligejerne også bliver glade. Der er bedre komfort i et energivenligt hus, og det er også nemmere at sælge, hvis det bliver aktuelt, konstaterer Louise Johnsen.

Bestil et tjek nu

Bor du i Sønderborg Kommune? Så kan du også få et gratis energitjek. Bestil en gratis energivejledning på www.gratisenergivejledning.dk.

Her udfyldes et lille skema med grundlæggende oplysninger om huset. I løbet af få dage ringer energivejlederen for at aftale tidspunkt for et besøg. Det gratis tilbud til boligejere stopper den 31. oktober, hvorefter ZERObolig lancerer et helt nyt koncept for energitjek af boliger i Sønderborg-området.

10. oktober 2014

10. oktober 2014

Loftisolering



Måske trænger dit loft til at blive efterisoleret?

Gratis energivejledning

Energivejlederen gennemgår sammen med dig din bolig. Her bliver der bl.a. kigget på vinduerne, væggene, loftet og installationer. Efter besøget modtager du en rapport, hvor forslagene til din bolig er anført. Sidst i rapporten findes en prioriteret liste over de forskellige tiltag.

Tilmeld dig via www.gratisenergivejledning.dk



For yderligere oplysninger:

Pernille Beck
pernille.beck@projectzero.dk
+45 74 12 41 91

Cookiepolitik