Se nærmere på VEJEN MOD NULLET

Vejen Mod Nullet 2020 er navnet på ProjectZeros plan for at opnå 50 % CO2-reduktion i 2020. Fra mandag den 12. maj kan alle interesserede borgere få indblik i, hvordan vi i hele Sønderborg-området kan reducere CO2-udslippet, når Gråsten Bibliotek åbner dørene til en lille udstilling om ProjectZero frem mod 2020.

ProjectZero-visionen tager udgangspunkt i den samlede CO2-udledning fra Sønderborg-området i 2007, for til sidst at ende med et CO2-neutralt område i 2029.

Der er allerede sat rigtig mange initiativer i søen, og flere er på vej. Planen - VEJEN MOD NULLET frem mod 2020 er lavet som en lille udstilling på Gråsten Bibliotek, hvor alle borgere kan kigge nærmere på de tiltag og projekter som virksomheder, kommunen og ikke mindst alle borgere i fællesskab skal gøre til virkelighed.



En udstilling med konkurrence

ProjectZero vil meget gerne formidle borgernes energirenoveringshistorier, så har du en historie at fortælle om energirenovering - solceller, isolering, nye vinduer eller andet, så kom forbi udstillingen og udfyld et postkort med dine kontakt oplysninger.

I forbindelse med udstillingen er det også muligt at vinde en stor kurv med alskens lækkerier.

Kig forbi Gråsten Bibliotek og bliv klogere på ProjectZero-visionen

Vejen mod nullet 2020 kan ses på Gråsten bibliotek frem til den 31. maj.

7. maj 2014

6. maj 2014



For yderligere oplysninger

Louise Johnsen

louise.johnsen@projectzero.dk
+45 38 40 54 27

Cookiepolitik