LEAN er nu CLEAN

Regeringen ønsker at skabe vækst gennem en mere aktiv klyngestrategi. Og energiområdet har store vækstpotentialer både i Danmark og i udlandet. Især byder Tysklands "Energie-wende" sig til for de danske virksomheder, som skal udvikle løsningerne i samarbejde med både universiteter og den offentlige sektor. Energi-eksporten voksede sidste år med 11 % og udgør 10 % af Danmarks vareeksport.


Anders Eldrup er ny formand og Jørgen Mads Clausen næstformand for det fusionerede CLEAN

Fredag den 9. maj 2014 fusionerede 2 af branchens sværvægtere, nemlig Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster. Anders Eldrup er ny formand og Jørgen Mads Clausen næstformand for det fusionerede CLEAN, som får kontorer i både Sønderborg, København, Middelfart, Odense og Aarhus. Den nye klynge har allerede 170 medlemmer og en stor projektportefølje.


Anders Eldrup pegede på vækst, innovation og international ekspansion som målsætninger for CLEAN. Jørgen Mads Clausen fremhævede regerings klyngeambitioner samt behovet for kritisk masse og stærkere klynger, for at kunne byde ind på EU´s klimaplaner.

"Verdens byer har behov for grønne og bæredygtige løsninger, og Danmark har masser af viden og erfaringer at byde ind med" udtaler ProjectZeros direktør Peter Rathje i forbindelse med etableringen af CLEAN; "udfordringen bliver i offentligt-privat samarbejde at målrette udviklingen mod byernes ambitiøse masterplaner og byde sig til gennem konsortier".

80 % af de danske energivirksomheder ligger vest for Storebælt, og mere end halvdelen af branchens danske virksomheder ligger i Region Syddanmark.

13. maj 2014

13. maj 2014

CLEAN

CLEAN skal være mødested og netværk for virksomheder, forskere og myndigheder, for hvem det naturlige omdrejningspunkt er udvikling af nye cleantech-løsninger i Danmark.
CLEAN skal vækste de danske løsninger internationalt.





For yderligere oplysninger

Peter Rathje

peter.rathje@projectzero.dk
+45 4040 8636

Cookiepolitik