Fortæl din boligs historie


Hvorfor købte du netop denne bolig? Hvad har du lavet ved den (ombygninger, renoveringer osv.) og hvorfor? Hvad ved du om din boligs fortid? Hvad kan du godt lide ved din bolig, og hvad bryder du dig ikke så meget om? Hvem bor i boligen? Hvad bruger I de forskellige rum til og hvornår? Hvordan ser en dag i din bolig ud?

Lise Tjørring, antropolog og erhvervsph.d.-studerende, sætter fokus på lige netop din bolig og håber du vil hjælpe med at beskrive din boligs liv og historie. Læs mere om Lises forskningsprojekt her.

Formålet med projektet er at indsamle viden, der blandt andet kan hjælpe ProjectZero med at forstå borgernes liv og hverdag, således at fremtidige tiltag for at reducere energiforbruget i private hjem kan tilpasses bedst muligt borgernes behov. Boligen danner rammen for vores hverdag og en stor del af vores energiforbrug, og derfor er det vigtigt at sætte fokus på netop boligen og det liv der udspiller sig i den.


Vil du hjælpe?

Skriv 'Din Boligs Historie' med udgangspunkt i de ovenstående spørgsmål. Du bestemmer selv hvor kort eller lang 'Din Boligs Historie' skal være. Spørgsmålene er kun vejledende, og du må gerne fylde andet på beskrivelsen, vedhæfte billeder, tegninger osv.

Formålet er ikke at svare 'rigtigt' på spørgsmålene, men at fortælle det du synes er vigtigt om din bolig.

Send 'Din Boligs Historie' til Lise Tjørring på email: litj@ifro.ku.dk.


20. maj 2014


20. maj 2014

Cookiepolitik