Nøjsomme energiløsninger

De 4. semester studerende på Mads Clausen Instituttet i Sønderborg demonstrerede i maj 2014 nøjsomme energiløsninger baseret på mekatronik-skot kombineret med kendte og nye teknologier.

De udviklede energi-grønthøster løsninger var mangfoldige og blev præsenteret med stor entusiasme for publikum i Forskerparken ultimo maj:

  • Vindmøller bygget af affald og genbrugte komponenter
  • Peltiere-moduler som høster strøm baseret på varmen i bilens motorrum, eller som konverterer solvarmen på en båd til nødstrøm
  • Magnetfelt-løsninger som oplader GPS og mobiltelefonen under cykelturen
  • Dynamo og "skovlhjul" til sejlbåde som høster strøm baseret på sejlbådens fremdrift


"Opgaven går ud på at høste energi så billigt som muligt", fortalte klassens lærer Bente Olsen, lektor i Mekatronik på MCI. "De studerende skal vurdere teknologier, lave undersøgelser og konstruere og får dermed en god helhedsorienteret oplevelse af udfordringerne i praksis".

Se et lille klip fra arrangementet på TV Syd



Især cyklen kan der vrides mere energi ud af til opladning af bl.a. GPS og mobiltelefon


Erhvervslivet bakker op om "skrot"-løsningerne

Danfoss Power Electronics i Gråsten har bidraget med gamle AC motorer, der tidligere har kørt i testopstillinger i
Udviklingsafdelingen. Sønderborg Forsynings Arne Mørk‐Jensen og pladsfolk har bidraget med at finde genbrugsmaterialer og elektronikskrot.

Søren Jensen, organisation VedvarendeEnergi Sønderborg, havde bistået med både udviklings-, mekatronik- og erhvervserfaringer. Søren Jensen var positivt overrasket over de studerendes præstationer, og mente at de udviklede energi-grønthøstere har et stort potentiale i udviklingslande som f.eks. Afrika og dermed har et mia. kr. stort markedspotentiale.


Søren Jensen glædede sig over den store interesse for selv at bygge vindmøller


Projektet udgør stor del af semester-eksamen


Efter onsdagens udstilling på Alsion færdiggøres projekterne med dokumentation og skal herefter bedømmes som en del af 4. semester eksamen. Projektopgaven udgør 50 %, svarende til 15 ECTS-point.


ProjectZero bakker op om alle bæredygtige løsninger, som kan reducere CO2-udledningen i Sønderborg og i resten af verden.


3. juni 2014

3. juni 2014



Sønderborg Forsyning kiggede forbi for at se, hvorledes de studerende genbrugte især elektronik-affaldet



Peltier-modulerne monteret på en "båd", som maksimerer strømproduktionen baseret på temperaturforskellen mellem solvarme og vandets køling



Forsyn din sejlbåd med egen strøm-produktion

For yderligere oplysninger

Lektor Bente Olsen, SDU
+45 6550 1601
beo@mci.sdu.dk

Ny Peltier teknologi producerer strøm



Et Peltier-modul er en elektronik-komponent som bl.a. anvendes i kompakte (flaske) køleanlæg, hvor peltier-modulet køler på baggrund af elektricitet. Men komponenten kan også anvendes modsat, således at store temperaturforskelle generer strøm.

Peltier er en spændende teknologi med perspektiver for fremtidig strømproduktion i hjemmet både sommer og vinter. I Kina udvikles der kraftigt på at forbedre Peltier elementernes ydelse og med planer om at indbygge Peltier elementer i udstødninger, så kan der hurtigt komme en kraftig vækst i produktionen og prisfald, som give skala for helt nye anvendelser.

Læs mere om Peltier og termo-elektrisk køling her

Cookiepolitik