Benyt dit fradrag før det er for sent

Det er ved at være sidste chance, hvis du skal nå at udnytte håndværkerfradraget - så tag fat i din lokale håndværker i dag og sæt gang i dine renoveringsplaner. Med regeringens nye vækstpakke gælder håndværkerfradraget kun året ud, og arbejdet skal være igangsat i år, hvis du vil gøre brug af fradraget i 2014.

Håndværkerfradraget, også kaldet BoligJob-ordningen, er ikke med i regeringens og Venstres vækstpakke, så meget tyder på at det er slut med håndværkerfradrag efter 2014.

Håndværkerfradraget har indtil nu været til stor glæde for områdets boligejere og håndværkere. Det har bl.a. været med til, at flere boligejere har igangsat energirenoveringer, og det har givet mere arbejde til håndværkerne.

I tvivl om hvor du skal starte?

Hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte med dine renoveringsprojekter, så er det en god ide at få råd og vejledning. ZERObolig tilbyder i samarbejde med lokale energivejledere gratis energivejledning.

Læs mere og tilmelding dig gratis energivejledning HER


Du kan også benytte håndværkerfradraget, hvis du skal have hulmursisoleret din bolig

Sådan benyttes fradraget

Du skal selv indberette dine udgifter til håndværkerlønninger via SKATs TastSelv. Hvis du endnu ikke har indberettet for år 2013, kan du stadig nå det. Log ind med dit nøglekort på www.skat.dk og indberet for 2013.


Så meget kan du få

Håndværkerfradraget gives i form af et fradrag på din årsopgørelse. Fradraget har en skatteværdi på ca. 33 %, hvilket betyder, at når du bestiller lønarbejde for 300 kr., får du 100 kr. tilbage via din årsopgørelse. Husk, at du også kan få fradrag for arbejde udført i dit fritids- eller sommerhus.

Der gives maksimalt et fradrag på 15.000 kr. pr. person over 18 år i husstanden.

Fradraget gives til flere forskellige ting i boligen. Det kan være alt fra udskiftning af vinduer til havearbejde. På www.haandvaerkerfradrag.dk kan du se, hvad du kan få fradrag for.

25. juni 2014

25. juni 2014

For yderligere oplysninger

Pernille Beck
Pernille.beck@projectzero.dk
+ 45 74120 4191



Med håndværkerfradraget kan arbejdet med at lægge et nyt tag blive en del billigere



Udskiftning af vinduer er også dækket af håndværkerfradraget

Ny vækstpakke

Læs mere om hvad den nye vækstpakke ellers indeholder på BOLIUS' hjemmeside her

Håndværkerfradrag

Håndværkerfradraget, eller BoligJob-ordningen, gør det muligt at trække håndværkerlønninger fra i skat.
Der gives maksimalt et fradrag på 15.000 kr. pr. person over 18 år i husstanden.

Det kan du få fradrag for

Du kan få fradrag for lønomkostninger til alt lige fra vinduespudsning, græsslåning og opsætning af nye køkkenlåger til hulmursisolering og nye vinduer.

Læs mere på www.haandvaerkerfradrag.dk

Cookiepolitik