Min afrikanske ZEROfarm

Klimaforandringer i Moshi ved foden af Kilimanjaro

Anders Brandt bygger ZERO+ hus ved foden af Kilimanjaro

Kan det lade sig gøre i Sønderborg, så kan det også i Afrika - det har været mottoet for Anders Brandt, medlem af Sønderborg Byråd. Anders og hans kone bruger sommerferien på at bygge ZERO+ hus ved foden af Kilimanjaro.

Udetemperaturen er dog væsentlig forskellig fra Sønderborg. 38 grader om dagen og 20 grader om natten. Opgaven er med andre ord at holde varmen ude. Huset skal leve op til 3 målsætninger: inde-temperaturen skal styres CO2-neutralt, huset skal så vidt muligt bygges med lokale materialer, og endelig skal det tage udgangspunkt i lokale gamle byggetraditioner.

"Der skal ikke køre en aircondition-pumpe. og huset skal bygges rundt som et ZERO-nul" griner Anders. De lokale huse er ofte runde med en rund væg inden i. Traditionelt sover familien sammen med kvæg og andet i et lille hus, som er opdelt i flere rum. De to cirkler deler hytten op.

Se billedserien, hvor Anders Brandt beskriver husets opbygning og følg Anders´ feriedagbog fra farmen i Moshi i Tanzania her

Se Anders hus på Google Maps

 

"Klimaforandringerne er en realitet som præger dagligdagen" fortæller Anders fra Moshi og fortsætter:

"Lige nu er det så koldt, som man ikke har oplevet de sidste 30 år, bekræfter en ældre indisk dame, som vi har kendt gennem rigtig mange år. Vi gætter på omkring 20C lige nu klokken 20.00, hvor solen er gået ned. Jeg kan ikke mindes, at majsen har stået så højt og tæt. De lokale bønder plejer at beklage sig, men den ualmindelige store mængde regn i regntiden passer fint med majsens krav. I februar sidste år målte vi 38C, og i avisen kunne vi læse, at Moshi var det varmeste sted i Tanzania. I de to år (1988-90), hvor vi boede her, målte vi aldrig over 35C", slutter Anders fra Moshi.

7. juli 2014

Peter Rathje
peter.rathje@projectzero.dk
+45 4040 8636


Anders Brandt beretter:

 

Huset

"Vi har bibeholdt cirklerne. Den yderste cirkel er ydervæggen, og den er bygget i sten hugget ud af en gammel lavastrøm fra Kilimanjaro. Stenene minder om vores leca-blokke og indeholder meget luft, og derfor har de en isolerende virkning mod solens indstråling".

"Lavablokkene har et meget varieret farvespil, så derfor har vi ladet overfladen stå frit, som absolut ikke var de lokale håndværkeres mening. Den inderste cirkel er brugt til en rund brusekabine i midten af huset. Over er der plads til en varmtvandsbeholder, som skal opvarmes med solfangere. Da vi ikke kan være sikker på strøm hele tiden, skal det være et selvcirkulerende anlæg".

"Vi planlagde også, at vinduerne og døren i stuen skal vende mod Kilimanjaro, så udsigten fra døren er den sneklædte top. Vi kan således fra vores fordør holde øje med klimaændringerne. Forudsigelserne er, at i 2030 er sneen smeltet. Vi regner med at have en del besøg, når vi bor her, som er planlagt til januar og februar. Vi er begge på efterløn! Vi har bygget et gæstehus, som også er en test på forskellige byggeteknikker!".
 

Gæstehuset

"Gæstehuset ligger i hjørnet af grunden, så det er en kvart cirkel med radius på 4,5 m. De lige vægge mod vejen er lokalt brændte mursten. Brændet til stenene er ofte risskaller og således CO2-neutral".
"Den hvide væg og cementtaget er lavet med en teknologi kaldet ferrocement. For nogle år siden var det populært i Danmark at bygge cementskibe med denne teknologi. I USA bruges ferrocement også til husbyggeri. Her er tanken at bruge en teknologi, som bruger mindre cement end det traditionelle byggeri med betonblokke".

"På billedet ses cementaget, som er 5-8 cm tykt. Vi har nu bestilt palmeblade til at lave et "stråtag" ovenpå i en afstand på 10-15 cm over cementaget. Når solen skinner ind på palmebladstaget vil luften under stige op og ventilere varmen ud, inden den når ned i huset. "Stråtaget" skal have så stort udhæng, at det giver skygge til en terrasse foran".

 

Tag af ferrocement

"På det runde hus er vi nu begyndt på at lave et tag af ferrocement og denne gang med en diameter på 8 m. Ndano, i midten, har bygget mere end 100 vandtanke, hvor han har bugt ferrocement, men han har aldrig brugt teknologien til huse. Taget får form som en kuppel og formet, så der bliver plads til senge til børnebørnene på 1. sal. Det er meget spændende at kombinere hans erfaring med ferrocement med vores ønsker til et hustag. Det meste af betonen er blandet i hånden. Mine beregninger giver en vægt på taget på omkring tyve tons. Omkring tre gange så meget som et dansk tegltag. På det runde hus er der også planlagt at lægge et stråtag af palmeblade uden på betonen, så varmen ventileres op og ud, inden den trænger ind i huset".

"Husets diameter er 8 m, men betongulvet er 11 m i diameter, så der er 1,5 m terrasse hele vejen rundt. Palmebladstaget skal række ud til 11 m, så hele dagen vil det være muligt at finde en skyggeplads. Det betyder også, at der kun morgen og aften er inddstråling på husets vægge. Det minimerer opvarmningen at husets indre".

"Vi er tilsluttet elværket, så vi har det meste af tiden strøm. Der er et gammelt vandkraftværk uden for byen, men der er ikke vand nok til forbruget. Andre vandkraftværker hjælper sammen med olie og kulfyrede kraftværker. Der er ofte kortere og længere perioder uden strøm. Vi planlægger et 12V anlæg til lys på batterier som oplades, når der er strøm. Pærerne er alle LED-pærer, der har så lavt forbrug, at 12V rækker. Der vil således være lys, selv om nettet er nede".

"Senere er det planen at supplere med solceller. Andre bruger generatorer, og de larmer. Alle stikkontakterne skal køre på netstrøm på 240V. En elektriker i Danmark fortalte mig, at det er en campingvogns installation. Der er mange butikker der sælger små solcelleanlæg".

 

 

Tilsluttet offentlig vandforsyning

"Vi er også tilsluttet den offentlige vandforsyning. Der kan dog være perioder uden vand, så derfor har vi en 2000 l reservetank på et højt tårn af lavablokke. Inde i tårnet er der et lille pedaltoilet og en bruser. Fundamentet er septiktank. På billedet er der gravet op, så det runde hus kan forbindes med septiktanken. Afløbet fra septiktanken er et sivedræn. Oven på sivedrænet skal der være bananer og papaya, således at de får gode levevilkår. Vand og gødning fra toilet og vask m.m. bliver sendt videre til bananer og andet vi planter langs med sivedrænet".


"Flere lokale overvejer at kopiere denne kombination og recirkulere vand og gødning. Det er meget spændende at samarbejde med lokale håndværkere. De er dygtige til det, de plejer at lave, og er hårdtarbejdende. De starter ved 8-tiden og fortsætter uden nævneværdige pauser til 17-tiden. I den varme tid midt på dagen er det svært at arbejde hårdt fysisk, så tempoet er ikke så højt. Vores håb er at få et dejligt sommerhus og samtidigt bidrage til at udvikle den lokale byggeteknik, så den er mere CO2-neutral og samtidig viser tilbage til traditionel byggeskik, kombineret med moderne krav til komfort.


For yderligere oplysninger:

Anders K. Brandt

anders@hundslev.dk

 

 

 

(ses til højre på billedet)

7. juli 2014

Cookiepolitik