Nyt støtteprogram fordobler antallet af elbiler i Sønderborg

2014 bliver et godt år for elbiler, allerede nu tyder alt på at antallet af elbiler i Sønderborg mere end fordobles fra 15 til 40. Energistyrelsen har netop givet tilsagn til elbils partnerskab. ProjectZero deltager med Sønderborg Kommune og lokale virksomheder i det ene af disse partnerskaber.

Partnerskabet har ansøgt om støtte til indkøb af nye elbiler på vegne af virksomheder og offentlige institutioner. Deltagerne i partnerskabet modtager 25.000 kr. pr. elbil der investeres i under partnerskabet. Med partnerskabet øges samtidig elbils-samarbejdet med Åbenrå Kommune og virksomheder i Åbenrå og Haderslev.

Elbilerne er fremtidens individuel transport. Allerede nu kan elbilerne gå ind og dække langt de flestes kørselsbehov, det er derfor bare et spørgsmål om tid, før man for alvor ser et boom i salget af elbiler. Borgere i Sønderborg Kommune kan glæde sig til at se flere elbiler i landskabet fremover.

Elbiler har den fordel at de udleder væsentligt mindre CO2 og er meget støjsvage. Netop fordi elbilerne er utroligt støjsvage får man en mere behagelig køreoplevelse, hver gang man kører. Desuden er de meget kvikke i optrækket, hvilket ikke bare gør turen i elbil til en behagelig men også sjov oplevelse. 70 familier fra Sønderborg-området har over to år været med i projektet Test-en-elbil, hvor familierne har haft en elbil til rådighed i 3 måneder.

I Sønderborg-området er der allerede flere virksomheder der benytter elbilerne til at dække deres kørselsbehov. Blandt andre kører Danfoss, Sønderborg Kommune, Sønderborg Forsyning, SE og Post Danmark allerede i elbiler.


Her ses Renaults elbils sortiment. Fra venstre mod højre er det Renault Twizy, Renault ZOE Z.E., Renault Fluence Z.E. og Renault Kangoo Z.E.

7. januar 2014

Martin Moos

martin.moos@projectzero.dk

+45 4050 2874

2. januar 2014

Skal din virksomhed også være med?

Så kontakt Peter Rathje fra ProjectZero på tlf.: 4040 8636 eller mail: peter.rathje@projectzero.dk

Elbiler til enhver smag



Elbilen VW e-Up!



Elbilen BMW i3 kommer til foråret 2014



Elbilen Renault Kangoo Maxi Z.E.

Cookiepolitik