Kom til lancering af ProjectZeros Roadmap2020

Sønderborg-områdets borgere, virksomheder og forsyningsselskaber har sammen med kommunen reduceret CO2-udledningen med 22 % fra 2007 til 2012 - vi er rigtig godt på vej - og skal nu videre på vejen mod nullet! Kom til lancering af ProjectZeros nye Roadmap2020 fredag den 31. januar fra kl. 13.00 til 15.00 på Alsion, og hør mere om planen for halveringen af Sønderborg-områdets CO2-udledning.

Aktører fra hele Sønderborg-området har deltaget i implementeringen af Roadmap2015 og samarbejdet har ført Sønderborg-området godt på vej mod målet om 25 % reduktion i 2015.

I Sønderborg hviler vi dog ikke på laurbærene og har allerede sat os et nyt og ambitiøst mål!

I 2020 er målet at reducere hele områdets CO2-udledning med 50 % i forhold til 2007.


Konkrete bud på vejen mod 2020

Vejen mod nullet Roadmap2020 er Sønderborg-områdets plan for arbejdet indtil 2020. Samtidig er roadmappet et vækstinitiativ med konkrete bud på, hvordan vi med nye løsninger, kan omstille området til et CO2-neutralt samfund og samtidig skabe mange nye grønne jobs.

ProjectZero inviterer hermed borgere fra Sønderborg-området til at deltage i lanceringen af det nye Roadmap2020.

Lanceringen foregår:

fredag den 31. januar fra 13.00 til 15.00 i Forskerparken på Alsion

På programmet er spændende indlæg fra talere fra både ind- og udland.

Tilmeld dig arrangementet på følgende link, men skynd dig, da der er begrænsede pladser. Tilmeld dig her!

21. januar 2014

For yderligere oplysninger:

Christian Eriksen
christian.eriksen@projectzero.dk
+45 6550 8197

21. januar 2014

Cookiepolitik