Få tilskud når du skal energirenovere

Der er mange fordele ved at energirenovere og mange penge at spare, og så kan du oven i købet få tilskud.

Energiselskaberne i Danmark har fået til opgave at sørge for, at vi alle sammen sparer på energien og dermed nedbringer CO2-udslippet. Ved at købe din energibesparelse, kan energiselskabet dokumentere, at have bidraget positivt til CO2-udledningen.

Et energitilskud gives til mange forskellige slags forbedringer i huset. Et af de kriterier der skal opfyldes er dog, at forbedringen skal sikre, at huset bruger mindre energi; enten strøm eller varme. Energiselskaberne betaler i gennemsnit 25 øre per sparet kWh, så jo større en energibesparelse din energirenovering medfører - jo flere penge er der at hente i tilskud. Den største besparelse opnås ofte ved at konvertere gamle olie- eller gasfyr til fjernvarme eller ved isolering.


Edith og Ole Sørensen fra Skovby har fået deres stuehus isoleret. Isolering af hulmuren og etageadskillelse blev beregnet til at give en besparelse på 17.992 kWh/år, og den besparelse blev opkøbt af et energiselskab for 4.500 kr. Den lokale håndværker, BN Isolering, hjalp parret med at indhente tilskuddet.

Søg om energitilskud

www.energisparesiden.dk kan du få et overblik over hvilke energiselskaber du kan søge energitilskud hos. Hvis du ønsker et energitilskud fra Sønderborg-områdets lokale energiselskab, SE, kan du finde en guide her. Du kan frit vælge et hvilket som helst energiselskab, også selvom det ligger langt fra hvor du bor.

Det er vigtigt, at du husker at søge om tilskud og får accept fra energiselskabet inden arbejdet påbegyndes, da tilskuddet ikke gives per efterbevilling.

Beregning af energibesparelser

Når energiselskabet har modtaget din ansøgning om energitilskud, beregner de den forventede besparelse. Til denne beregning bruger de Teknologisk Instituts værktøj: Standardværdikataloget.

Standardværdien er en gennemsnitsbesparelse, og værdien svarer derfor ikke nødvendigvis til den reelle besparelse, som den enkelte slutbruger opnår.

Læs mere og prøv selv at beregne din besparelse her

15. januar 2014

15. januar 2014

Håndværkerfradrag

Husk også håndværkerfradraget, som gælder i hele 2014.
Læs mere her



Udskiftning af vinduer



Bjarne Nørgaard fra BN Isolering er ved at hulmursisolere et hus i Gråsten Andelsboligforening

For yderligere oplysninger


Pernille Beck

pernille.beck@projectzero.dk
+45 7412 4191

Cookiepolitik