25 % lavere varmeregning med fjernvarme

Fjernvarme har været en god investering for Kontor Syd på Elholm. Flere faktorer har spillet ind, da Sønderborg-virksomheden valgte at skifte til fjernvarme frem for et nyt gasfyr.

- Vi sparer penge direkte på bundlinjen, siger Ove Jørgensen, der er servicemedarbejder hos Kontor Syd. - Derudover er der bekvemmeligheden. Ved individuelle varmeforsyninger, som gas, forestår man selv omkostninger til det løbende vedligehold og service samt udskiftning af anlæg, når det er teknisk udtjent; det gør man ikke ved fjernvarme.

Ét stort og fire mindre gasfyr er nu erstattet af fjernvarme. De fem gasfyr opvarmede førhen 3.200 kvadratmeter. Siden har Kontor Syd bygget til og fået ekstra 1.200 kvadratmeter, der også skal varmes op.



Ove Jørgensen viser fjernvarmerørene frem blandt julepakkerne

50.000 kr. sparet hvert år

Tidligere var det årlige gasforbrug hos Kontor Syd 27.150 m3. Det svarer til en årlig varmeomkostning på cirka 200.000 kroner inklusiv service. Den samlede årlige omkostning for fjernvarmen i 2013 lød på 152.000 kroner. Det betyder altså, at Kontor Syd årligt sparer cirka 50.000 kroner ved skift til fjernvarmen.

Dermed har Kontor Syd skåret en fjerdel af varmeomkostningerne samtidig med, at de har bygget til.

- Det er et rigtig flot resultat, som vi er meget stolte af, siger Ove Jørgensen. Da gasfyrene alligevel stod til udskiftning, stod vi over for et valg. Og da beregningerne fra Sønderborg Fjernvarme kom, var der ingen tvivl - tallene taler for sig selv.


Ove følger forbruget

I forbindelse med skift til fjernvarme blev der installeret ECL-styring fra Danfoss, der gør, at Ove Jørgensen kan følge varmeforbruget hjemme fra privaten.

- Jeg kan følge forbruget direkte på min telefon via en app, som Danfoss har udviklet. Det gør, at jeg kan se, om fx kontorpigerne pludselig fryser og skruer op for fremløbstemperaturen, fortæller Ove Jørgensen, der dagligt tjekker forbruget.

- Jeg gør det samme med elforbruget. Her er jeg også dagligt opmærksom og finder eventuelle fejl med det samme. Vi risikerer, at det kommer til at koste os, hvis ikke vi er opmærksomme på vores forbrug. Ligeledes kan jeg se, hvis forbruget unaturligt falder. Det kan være tegn på, at noget er gået i stykker, som skal fikses.

Ove Jørgensens næste projekt er at få reduceret Kontor Syds tomgangsforbrug. Også her kommer SE app'en og deres hjemmeside til nytte.



15. januar 2014

14. januar 2014

Kontor Syd

Kontor Syd A/S er totalleverandør i alt, hvad erhvervslivet har brug for og består af følgende brands: KontorTing, ComputerTing, Roomz, myCloud, IT Solution Point, SydDesign og Dansk Kassesystem.

Læs mere om Kontor Syd



Kontor Syd er ZEROcompany og -butik

Kontor Syd har siden 2009 været ZEROcompany, og i 2013 blev butikkerne hos Kontor Syd ZERObutikker.

Læs mere om hvordan kunderne hos Kontor Syd sætter grønne krav



Ove Jørgensen følger forbruget direkte på telefonen via en app.

For yderligere oplysninger

Cookiepolitik