Vinderen af ZEROcup 2014 er ...

… Eegholm

For andet år i træk løber Eegholm af med sejren i ZEROcup. Eegholm slog Kontor Syd næsten på målstregen i finalen, og kunne dermed tage vandrepokalen med hjem endnu engang.

Ole Rasmussen, Tony Galsgaard, Morten Hymøller og Mikael Lorentzen fra Eegholm viste dermed, hvordan vinden kan bruges som primær energikilde.

I semifinalen var også Sønderborg Kommune og EUC Syd med. Begge hold var godt tilfredse med den delte tredje/fjerdeplads, og er klar til at tage kampen op igen til næste års ZEROcup.



Selvom regnen silede ned, var de 4 besætningsmedlemmer glade efter sejren over Kontor Syd

Semifinale og finale

Semifinalen og finalen blev sejlet i fredags den 22. august i forbindelse med Kulturnatten i Sønderborg.

Sejladserne foregik i Havnebassinet, så der var rig mulighed for at følge med fra havnepromenaden. Derfor var kollegaer og venner troppet op for at heppe på de 4 semifinalister.

Præmieoverrækkelsen foregik på pladsen ved Søndertorv, og blev foretaget af JCI Sønderborgs formand, Henrik Bielefeldt: "Alle hold i dette års ZEROcup har udvist kampgejst og vilje til at komme først over målstregen. Et stort tillykke skal lyde til de 4 semifinalister, og særligt til dette års vinder Eegholm".

ZEROcup

ZEROcup er en kapsejlads med vinden som energikilde. De deltagende hold består af 4 besætningsmedlemmer fra områdets virksomheder. I år var der 8 tilmeldte hold fra 8 lokale virksomheder og organisationer.

ZEROcup gentages igen næste år, så hold øje med nyhedsbrevet, hvor vi vil skrive om ZEROcup 2015.


26. august 2014

For yderligere oplysninger:

Pernille Beck
pernille.beck@projectzero.dk

74 12 41 91

26. august 2014

Tæt løb



Der blev kæmpet til det sidste i finalen. Eegholm krydsede målstregen få sekunder før Kontor Syd kom i mål.

Til venstre ses Eegholms båd og til højre ses Kontor Syds båd

Glade deltagere

"Selvom vi ikke vandt, har vi haft det rigtig sjovt sammen. Vi er klar på at give de andre hold kamp til stregen igen næste år" fortæller EUC Syds besætningsmedlem Daniel Andersen

Kapsejlads i havnebassinet



Kapsejladsen foregik i havnebassinet. Derfor var der både mødt kollegaer og venner op for at heppe på de forskellige hold.

Her ses EUC Syd i semifinalen

Nyt samarbejde

ZEROcup 2014 er arrangeret i samarbejde mellem ProjectZero, Sønderborg Yacht-Club og Junior Chamber International Sønderborg. Den lokale JCI-afdeling har i år overtaget det meste af planlægningen sammen med SYC.

Læs mere om:
JCI Sønderborg
Sønderborg Yacht-Club

Cookiepolitik