Rejsegilde på Sønderborgs CO2-neutrale biomasseanlæg

Tilbage i marts måned tog borgmester Erik Lauritzen det første spadestik til Sønderborg Fjernvarmes nye biomasseanlæg i Vollerup. I fredags blev der så holdt rejsegilde for det miljøvenlige og bæredygtige anlæg.

Det avancerede brændselsanlæg har 9 megawatt kapacitet, og skal sammen med fjernvarmeselskabets 8.800 m2 store solvarmeanlæg hjælpe med at opfylde varmebehovet hos 1100-1200 husstande i Vollerup, Hørup og Kirke Hørup. Nye bebyggelser i området får dermed en miljøvenlig og fremtidssikret varmeforsyning.



Den nye biomasseovn giver mange økonomiske og miljømæssige fordele, fordi den som noget helt nyt forgasser biomassen, inden den bliver brændt af

Ny teknologi fra Dall Energy skal sikre varmen

Det nye anlæg baseres på en ny type biomassesystem fra Dall Energy, der både giver mulighed for brug af flere forskellige typer biomasse, lave vedligeholdelsesomkostninger og en lav udledning af blandt andet NOx og aske til atmosfæren.

Anlægget kan afbrænde et bredt spektrum af biobrændsler fra træflis til vådt have- og parkaffald, og senere vil Sønderborg
Fjernvarme eksperimentere med billigere brændsler.

Biobrændselsanlægget er CO2-neutralt, hvilket er helt i overensstemmelse med ProjectZeros vision om en CO2-neutral kommune i 2029.

27. august 2014

26. august 2014

NOX 

NOx er en fællesbetegnelse for de seks forskellige gasarter, der er dannet af forbindelser mellem kvælstof og ilt. NOx er både sundhedsskadeligt og en kraftig drivhusgas.



Forrest ses projektleder Tue Gejl Christensen og direktør for Sønderborg Fjernvarme Erik Wolff, som under rejsegildet forventningsfuldt fortalte om det nye avancerede biomassesystem



Håndværkere arbejdede ihærdigt med byggeriet under rejsegildet

For yderligere oplysninger

Vibeke Bonefeld
vibeke.bonefeld@projectzero.dk
+45 38 40 54 25

Cookiepolitik