Husejere er glade for deres lavenergihuse

Lavenergihuse opfylder forventningerne viser en undersøgelse foretaget af SBi - Statens Byggeforskningsinstitut.

370 ejere af nye lavenergihuse har svaret på, hvad de synes om at bo i lavenergihuse, hvorvidt husene lever op til deres forventninger med hensyn til energiforbrug og indeklima, og hvilke erfaringer de har med husenes tekniske installationer. Husejerne flyttede ind i deres lavenergihuse i perioden 2011 til 2013.

Overordnet svarer husejerne, at de har haft en positiv oplevelse med deres nye lavenergihuse. Som væsentligste begrundelse fremhæver ejerne de lave energi- og driftsomkostninger og et godt indeklima. Husejerne fortæller, at de oplever indeklimaet generelt tilfredsstillende både sommer og vinter. Hovedparten af husejerne oplever, at temperatur, træk, luftkvalitet, støj og dagslys er blevet bedre i deres nye lavenergihus i sammenligning med deres tidligere bolig.



ZERO+ huset i Sønderborg blev bygget i 2008 og er Danmarks første +hus, som producerer mere energi end husets beboere forbruger

Af negative elementer fremhæver flere beboere overophedning om sommeren og langsom tilpasning af temperaturen som følge af gulvvarmesystemet, ligesom enkelte er utilfredse med støj fra ventilationsanlægget.

Husejernes bevæggrunde for at vælge deres lavenergihus pegede på de seks vigtige årsager. På førstepladsen kom husets energiforbrug. Dernæst kom grundens beliggenhed, de lave løbende udgifter og husets indeklima. De sidste vigtigste årsager til huskøbet var husets indretning og miljøhensyn.

Kilde: Pressemeddelelse fra Energistyrelsen - læs den her

19. august 2014


Sønderborg Andelsboligforening etablerede i 2012 et bæredygtigt boligområde i Vollerup, hvor 12 boliger med solceller og grønne tage blev opført

For yderligere oplysninger:

Vibeke Bonefeld
vibeke.bonefeld@projectzero.dk
+45 3840 5425

19. august 2014

Cookiepolitik