Snart tid til at sommerlukke

Rigtig mange danskere sommerlukker ikke deres fjernvarmeanlæg, og det koster penge, som ellers kunne have været sparet. Det sættes der nu fokus på i forbindelse med den nationale sommerlukke-dag den 15. maj.

For at sommerlukke skal du slukke for cirkulationspumpen til radiatoranlægget og lukke for anlæggets sommerventil. På billedet herunder kan du se, hvordan et typisk fjernvarmesystem ser ud.


Du kan finde en interaktiv udgave af billedet, hvor du også kan se forklaring på de forskellige dele HER

Cirkulationspumpen til radiatoranlægget har ikke godt af at stå stille i længere tid ad gangen. Derfor er det en god ide at starte pumpen i ti sekunder en gang om måneden, mens der er sommerlukket. På denne måde undgår du, at pumpen sætter sig fast.

Besparelser på varmeregningen

Det er faktisk nemme besparelser og CO2-reduktioner, du har udsigt til ved at huske at sommerlukke - og det gælder, hvad enten du bor i parcelhus eller etagebyggeri. Med en lille justering der blot tager fem minutter et par gange om året, kan en helt almindelig parcelhusfamilie spare op til 1.300 kroner om året på varmeregningen.

Spild af energi

Når vi glemmer at lukke for fjernvarmeanlægget, giver det dårligere afkøling, da varmen løber rundt i rørsystemet uden at blive brugt. Det giver både en større belastning af rørene og højere varmetab. Hvis fjernvarmekunderne lukker deres anlæg uden for fyringssæsonen, vil det derfor give store besparelser på CO2-udledning, energiproduktion og vedligeholdelse.

29. april 2014

For yderligere oplysninger:

Pernille Beck
pernille.beck@projectzero.dk

74 12 41 91

29. april 2014

Vi har sommerlukket



Se en lille film om hvorfor det er smart at sommerlukke her

sommerluk.dk

HOFOR og EnergiTjenesten er gået sammen om at sætte fokus på de store besparelser, danskerne kan hente ved at blive lidt bedre venner med deres fjernvarmeanlæg.
Læs mere om initiativet på www.sommerluk.dk



På sommerluk.dk fortæller bl.a. Københavns Overborgmester Frank Jensen og Christine Feldthaus, hvorfor det er en god ide at sommerlukke

Cookiepolitik