Verdens koldeste hovedstad besøgte Sønderborg

Borgmester Aase Nyegaard bød tirsdag velkommen til en VIP delegation fra Ydre Mongoliet. Delegationen omfattede bl.a. ministeren fra det mongolske energiministerium, direktøren og højtstående repræsentanter fra hovedstaden Ulaanbaatar City samt øvrige repræsentanter fra Mongoliet og det danske Udenrigsministerium.

Efter borgmesterens velkomst på Alsion orienterede Peter Rathje om Sønderborgs ProjectZero og den igangsatte omstilling til et CO2-neutralt samfund i 2029. Delegationen fortsatte til Sønderborg Fjernvarme, hvor Herman Boysen fortalte om grøn fjernvarme inden turen gik videre til møder på Danfoss i Nordborg.
Delegationen og de sønderborgske værter foran Alsion

Delegationen var i Danmark inviteret af Udenrigsministeriet og en række førende danske virksomheder, som med besøget ønskede at promovere state-of-art grøn fjernvarme til Mongoliet, som om vinteren har temperaturer ned til 45 graders kulde! - Ulaanbaatar er verdens koldeste hovedstad, hvor fyringssæsonen starter den 15. september og slutter den 15. maj.

Mongoliet har knap 3 mio. indbyggere, hvoraf knap halvdelen bor i hovedstaden Ulaanbaatar City. Mongoliet har i 2011 oplevet en stor økonomisk vækst, som sætter skub i nye store infrastruktur-projekter, herunder fjernvarme.

11. september 2013

For yderligere oplysninger:

Peter Rathje
Tlf.: 40 40 86 36
peter.rathje@projectzero.dk

11. september 2013



Borgmester Aase Nyegaard bød delegationen velkommen til Sønderborg, og opfordrede bl.a. til en øget udveksling af studerende



Hovedstaden i Mongoliet hedder Ulaanbataar og har knap 1 mio. indbyggere



Cookiepolitik