22.000 boligejere skrottede oliefyret

Fra marts 2010 til juni 2011 kunne alle boligejere med oliefyr søge tilskud til at sætte oliefyret ud og erstatte det med fjernvarme, varmepumpe eller til at supplere med solfangere. Energistyrelsen har i ny rapport vurderet ordningens effekt.

Edtih og Ole Sørensen fra Sydals er blandt de 22.000 boligejere, der har modtaget tilskud til at udskifte oliefyret.
"Tilskudsordningen var den afgørende motivation for, at vi skiftede vores oliefyr ud med et jordvarmeanlæg i 2010", fortæller Ole Sørensen, der modtog 20.000 kr. i tilskud til udskiftningen.

Dette stemmer helt overens med konklusionen i rapporten Vurdering af den umiddelbare effekt af oliefyrsskrotningsordningen, som bygger på en undersøgelse foretaget blandt 220 tilskudsmodtagere.

Udskiftede oliefyret før end planlagt

Flere af tilskudsmodtagerne havde, før tilskudsordningen blev kendt, regnet med at beholde deres oliefyr til det gik i stykker. Og mange, men ikke alle, havde overvejet at skifte til andet end oliefyr, når de engang skulle af med det gamle oliefyr. Dette kan tolkes som, at tilskudsordningen var udslagsgivende for, at oliefyret blev skiftet tidligere end planlagt. Det fremgår ligeledes af rapporten, at ordningen fremskyndende skrotningen af gamle oliefyr med 3 år.

I alt har 330 boligejere fra Sønderborg-området benyttet sig af ordningen og fået tilskud til skrotning af oliefyr. Heraf har næsten 200 borgere ønsket at investere i en varmepumpe. Dermed ligger Sønderborg-området allerøverst på listen over reelle tilskud til udskiftning af oliefyret med et jordvarmeanlæg.

Usikkerhed om fremtidens varmeregning

Undersøgelsen belyser desuden nogle af de forhold, der kan gøre det vanskeligt at vælge et alternativ til et oliefyr, herunder usikkerhed og finansieringsforhold. Det viser sig, at mange boligejere er usikre på, hvordan den nye opvarmningsform fungerer, og hvor store de fremtidige varmeregninger bliver.

Den endelige vurderingsrapport kan læses her

3. september 2013

Louise Johnsen
louise.johnsen@projectzero.dk

3. september 2013

Få energitilskud til skrotning af oliefyr

Skrotningstilskuddet er ophørt, men der er stadig mulighed for at modtage tilskud til dine energibesparelser. Læs mere om tilskuddet her

Få fradrag ved udskiftning

Det nuværende håndværkerfradrag gør det mere fordelagtigt at udskifte sit oliefyr til en grønnere varmekilde.Læs om håndværkerfradraget her

Energirenovering på Sydals 

Efter udskiftningen af oliefyret blev hele stuehuset energirenoveret. Læs historien om Edith og Ole Sørensens store energirenovering her



Cookiepolitik