ZERObolig deltog i årets boligmesse

Årets boligmesse løb af stablen den 5. og 6. oktober i Augustenborg Hallerne. ZEROboligs stand var godt besøgt og vakte stor opsigt med "grønne fodspor" og en konkurrence med gode præmier.

Følg de grønne fodspor

De grønne fodspor viste vejen til ZEROboligs stand hvor der udover at deltage i konkurrencen, også var mulighed for at få tips til energirigtig bolig og adfærd, høre mere om affaldssortering og det nye energimærke for huse, bestille gratis energitjek og møde energivejlederne bag ordningen.

ZEROboligs nye energivejledere var hoppet i trøjen, og stod parat til at svare på spørgsmål om alt lige fra isolering på loftet til vinduer og den rette varmekilde. Der blev også skrevet mange interesserede boligejere op, som kan se frem til at få et gratis besøg af en energivejleder.

Du kan også få et gratis energitjek. Læs mere og tilmeld dig her


Der var stor interesse for affaldssortering hos Sonforces børnekonkurrence

De heldige vindere

Den heldige vinder af et A++ fryseskab fra Bosch blev Rima Gaisyte fra Sønderborg. Rima var taget en tur på messen med sine to børn, og blev rigtig glad, da hun fik at vide at hun havde vundet konkurrencen: "Det passer så fint at vi har vundet! Vi har nemlig lige smidt vores gamle kummefryser ud under renovering af kælderen og står lige og mangler en ny fryser".

"Fryseren er meget vigtig hjemme hos os, da vores datter ikke kan tåle mælk. Derfor fryser vi alle havens bær og laver sorbet, så der altid er is i fryseren - det er det store hit" fortæller Rima, og afslutter med at fortælle, at det også er vigtigt for familien, at det nye fryseskab bruger så lidt energi som muligt.


Årets vindere trækkes af Pernille Beck, ZERObolig
Der blev udtrukket to vindere af intelligente termostater fra Danfoss Living Connect. I hver præmie var der seks elektroniske termostater, samt en skærm hvorfra temperaturen i huset kan styres. Den ene af de to heldige vindere af termostat-præmien var Poul Kulmbak fra Dybbøl ved Sønderborg.

Poul Kulmbak har tidligere arbejdet som vikar på Danfoss i Rødekro hvor han netop har pakket disse termostater i kasser: "Jeg har altid tænkt, at sådanne termostater kunne jeg godt tænke mig derhjemme. Det er ligesom legetøj for voksne mænd, så jeg glæder mig til at få installeret dem derhjemme".

Den anden vinder er Erik Olesen fra Augustenborg som kan glæde sig til at modtage termostaterne i løbet af ugen.

Fryseskabet er sponsoreret af SE og de smarte termostater er sponsoreret af Danfoss

8. oktober 2013

8. oktober 2013



Rima Gaisyte vandt et spritnyt fryseskab fra BOSCh sponsoreret af SE



Per Kulmbak med sit nye varmestyringssystem fra Danfoss



Rigtig mange borgere kiggede forbi på messen

For yderligere oplysninger

Pernille Beck
pernille.beck@projectzero.dk
+45 7412 4191

Cookiepolitik