Energi-nat i Ministeriet

For andet år i træk deltager ProjectZero i Københavns Kulturnat. Energistyrelsen holder åbent hus den 11. oktober kl. 18 - 24 på adressen i Amaliegade og byder på spændende oplevelser for hele familien.

I Styrelsens kantine står familien Nielsen fra Damgade og ZEROboligs Charlie Lemtorp klar til at fortælle om de bedste erfaringer fra Sønderborgs ZERObolig.

"Næsten 2.400 energi-ske gæster besøgte sidste år vores udstilling i Ministeriet og stillede alle mulige spørgsmål om deres boliger. Nu stiller vi op med de skarpe skyts og håber at kunne inspirere endnu flere borgere fra det ganske land til at energirenovere deres bolig" siger ProjectZeros Peter Rathje, som også er med i København.

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard bliver her opdateret på status for ProjectZero efter 5 års drift under Kulturnatten 2012

Benny og Erna Nielsen fortæller om deres egen renoveringsprojekt, som også indgår i ZEROboligs inspirationskatalog. Om hvordan de med bistand fra et team af energiuddannede håndværkere fik inspiration og hjælp til at komme i gang med boligen fra 1933. Læs mere om Benny & Ernas bolig i Inspirationskataloget her.

Charlie Lemtorp fortæller om sine erfaringer fra 1.104 gennemførte energivejledninger, hvoraf 65 % har valgt at igangsætte et eller flere renoveringsprojekter for mere end 100 mio. kroner.
Her er det projektleder hos ProjectZero Carina Pedersen, der under Kulturnatten 2012 svarer på spørgsmål fra de mange besøgende

På gensyn fredag den 11. oktober kl. 18-24 i Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K - tæt på havnen og ikke langt fra Amalienborg.

8. oktober 2013

For yderligere oplysninger:

Peter Rathje
peter.rathje@projectzero.dk
+45 4040 8636

8. oktober 2013

Bliv klog på klima & energi

Ministeriet byder igen i år på en imponerende cocktail af oplevelser for børn og voksne:

  • vind og vejr - man kan f.eks. prøve at puste en storm eller se, hvad afsmeltningen af indlandsisen betyder for havniveauet
  • børn kan tegne deres klima-idé og få en badge, man kan høre om klimaplanen, gætte sin CO2-udledning m.m.
  • mineraler og varme - hvor kommer mineralerne til din mobil fra og hvordan finder vi dem
  • bygninger - se to universitetsbyggerier og hør, hvordan bygninger kan gøres energieffektive
  • energi - demonstration af elforbrug v. sparometer, råd til private til energirenoveringer

Derudover er der konkurrencer, hvor børn kan vinde flotte præmier. Man kan også købe klimavenlig mad og kaffe/kage.

Første ZERObutik uden for Sønderborg

Vidste du at København allerede har en ZERObutik? Det er Helsam på Nørrebro ved Torvehallerne, som i øvrigt er den første butik udenfor Sønderborg-området som opfylder kriterierne for at blive ZERObutik.

Læs mere om Helsams ZERObutik på Nørrebro her



Helsam på Nørrebro ved Torvehallerne er den første butik udenfor Sønderborg-området, som opfylder kriterierne for at blive ZERObutik

Kulturnatten 2012

Læs omtalen af sidste års deltagelse på Kulturnatten her

Cookiepolitik