Htx-elever fra Sønderborg er hovedpersoner i ny energi- og klimafilm

Hvorfor er det vigtigt, at vi slipper af med de fossile brændstoffer? Tror du, at vedvarende energi er løsningen her i Danmark? Kan vi klare det inden 2050? Spørgsmålene var mange, da htx-elever fra 1.z på det tekniske gymnasium, EUC Syd i Sønderborg satte sig foran computerskærmen for at interviewe klima- og energiminister Martin Lidegaard via Skype.

Mens de én efter én tunede ind på ministeren, blev eleverne selv optaget af en film-dokumentarist fra Spor Media, der i øjeblikket producerer filmen Den Store Energiomstilling for Det Økologiske Råd.

Filmen skal indgå i et undervisningsmateriale til de 16-19 årige og give dem lyst og viden til at engagere sig i energi-og klimadebatten. Filmen skal inspirere de unge til at se sig selv og deres egne ideer som en del af løsningen på de store udfordringer, samfundet står over for, når vi i løbet af en årrække skal klare os uden kul, gas og olie.
Asta Sofie Vagner Bernbom fra 1.g interviewer energi- og klimaminister Martin Lidegaard

Peter Frost Brodersen, afdelingschef på teknisk gymnasium, glæder sig over at eleverne er gået til opgaven med stor motivation:

- Det er via projekter som Future Energy Challenge at eleverne opdager, at uddannelse ikke er et mål i sig selv, men et middel til at forstå og påvirke det omkringliggende samfund. Det er vigtigt for elevernes motivation, at de ikke oplever skolen som et parallelsamfund, men som en integreret del af den virkelige verden.

Kaja Lenz underviser i fysik og teknologi og har to 1.g klasser, hvor eleverne i november måned har brugt alle timerne i fagene på opgaven.

Eleverne deltog med kompetente bud på fremtidens energiteknologi. Konkurrencebidragene til Future Energy Challenge blev bedømt af to energi-forskere fra Syddansk Universitet den 19. november, og både første, anden og tredjepræmien i årets konkurrence blev vundet af htx-elever fra Sønderborg.

26. november 2013


For yderligere oplysninger:

Vibeke Bonefeld

vibeke.bonefeld@projectzero.dk

+45 6550 8098

26. november 2013



Til venstre Kaja Lenz der underviser i fysik og teknologi på teknisk gymnasium og til højre film-dokumentarist Helle Toft fra Spor Media



Afdelingschef Peter Frost Brodersen



Lasse Lenarth Landergren var en del af holdet, der løb med sejren i konkurrencen "Future Energy Challenge".

- Projektet har fået mine øjne op for mulighederne indenfor vedvarende energiformer. hvis jeg skulle give Sønderborg et råd, ville det være at overveje mulighederne for alternative og innovative energiformer.

Cookiepolitik