Gode idéer omsættes til handling i bæredygtige landsbyer

Esbjerg, Svendborg og Sønderborg har sammen udviklet en fælles webportal om bæredygtige energilandsbyer i kommunerne. Portalen hedder voresenergiby.dk.

På webportalen kan borgere få viden om mulighederne for at spare på energien på mange forskellige måder, og gerne ved fælles tiltag på landsbyplan.

Charlotte Riis Engelbrecht, formand for landdistriktsudvalget i Sønderborg, er glad for den nye portal.

"Jeg er glad for, at vi med denne portal kan give et praktisk redskab til at finde sammen om energiprojekter. Vi har så mange borgere, der har mod på at gå sammen rundt i alle dele af Sønderborg Kommune, så jeg har store forventninger til, at de gode ideer også bliver omsat til handling."

En vigtig funktion på portalen er et forum, hvor der fortælles om de gode historier og eksempler på energisparetillæg, som borgere i landsbyerne har foretaget. Klik ind på forummet, hvor der debatteres og udveksles erfaringer om alt lige fra klimaskærm, jordvarme og transport til solenergi og finansiering.
I januar 2012 præsenterede studerende fra Mads Clausen Instituttet ved Syddansk Universitet deres fire projekter om Bæredygtige Landsbyer. Projekterne var igangsat af Landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune i samarbejde med Universitetet, ProjectZero og de fire landsbylaug - Avnbøl-Ullerup, Dynt-Skelde-Gammelgab, Kær Halvø og Smøl.

Fælles energinetværk for Esbjerg, Sønderborg og Svendborg kommuner

Formålet med portalen er at etablere en fælles informationsportal til vidensdeling, der kan samle og synligøre “best practice" på klima- og energiområdet for de 3 kommuner. Derudover er formålet at skabe aktiviteter, som fremhæver muligheder og styrker i landdistrikterne.

Tiltagene skal være med til at udvikle og etablere energiløsninger, som gør det lige så attraktivt at bosætte sig i landdistrikter som i byerne.

De 3 kommuner, Esbjerg, Sønderborg og Svendborg, vil med dette samarbejde kombinere klimaudfordringen og udviklingen af landdistrikterne. Det skal især ske via aktiv borgerinddragelse, som vil være et centralt værktøj for at kunne skabe den ønskede omstilling.

5. november 2013

5. november 2013



Charlotte Riis Engelbrecht er formand for landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune



Her ses landsbyen Skelde.
Dynt-Skelde-Gammelgab Landsbylaug er i fuld gang med udvikle sig til bæredygtig landsby. Landsbylauget sendte i 2012 sine 40 bedste og mest energiske ambassadører på skolebænken, for at blive klædt på til at energioptimere boligerne.

For yderligere oplysninger


Vibeke Bonefeld
vibeke.bonefeld@projectzero.dk

+45 6550 8098

Cookiepolitik