Flot resultat fra Focon

Skift til fjernvarme, komplet udskiftning af ventilationssystem og montage af bevægelsessensorer er blot nogle af de tiltag, som Focon har gjort. Disse tiltag og investeringer har resulteret i en CO2-reduktion på hele 46 % fra 2010 til 2012.

Det er en fornøjet og frisk Jan Østergaard Pedersen, der fredag morgen kl. 8 byder velkommen til en kop kaffe og en snak om Focon Electronic Systems´ flotte resultat.

- Vi er stolte af at kunne præsentere et resultat på 46 % reduktion på virksomhedens samlede CO2-udledning. Og så er det endda absolutte reduktioner, som er uafhængige af aktivitetsniveau, siger Jan Østergaard Pedersen og fortsætter, det er virksomhedens store forbrugere, som vi har investeret i først, og dermed også dem, som giver den største besparelse.

28 personers elforbrug

Focon har på to år reduceret deres elforbrug med 44.698 kWh. De har samlet reduceret, hvad der svarer til knap 28 personers elforbrug på et år.

- Selvom vi har sparet næsten 45.000 kWh, har vi desværre en lille stigning i udgiften. Det, kan man da godt sige, er en smule frustrerende, men tænk hvad udgiften havde været, hvis vi ikke havde sparet på forbruget, siger Jan Østergaard Pedersen.

Den grønne fjernvarme er god på bundlinjen

Skiftet til fjernvarmen har også haft stor betydning for Focons CO2-reduktion. I 2010 udledte naturgasfyret 60,8 ton CO2. Sammenlignet med CO2-udledningen fra fjernvarmen i 2012, der var på 27,5 ton CO2, står skift i varmekilde for 28% af den samlede besparelse.

- Vi har gjort rigtig meget med store investeringer hos Focon de seneste to år, som vi nu høster frugterne af. Med de investeringer vi har lavet i 2012, forventer vi også i 2013 at kunne se en reduktion på både CO2 og energiforbrug, afslutter Jan Østergaard Pedersen.

27. november 2013

27. november 2013

Focon Electronic Systems

Læs mere om Focon Electronics´ klimaindsats og produkter på deres hjemmeside:
www.focon.com

ZEROcompany

Focon Electronic Systems har siden 2010 været ZEROcompany og draget nytte af at være en del af et stærkt netværk med andre virksomheder i Sønderborg-området.

Din virksomhed kan også blive ZEROcompany og dermed spare penge, reducere energi og CO2. Læs mere om programmet her og kontakt projektleder Carina Pedersen for en uforpligtende samtale om jeres muligheder på tlf. 6550 8194 eller mail:
carina.pedersen@projectzero.dk



Jan Østergaard Pedersen, Manager, Quality and Service, Focon Electronic Systems

For yderligere oplysninger

Cookiepolitik