Flere og flere får (fjern)varmen

Flere og flere får ifølge en nye opgørelse fra Dansk Fjernvarme fjernvarmen, og det er samtidig den billigste opvarmningsform i forhold til både naturgas og olie. Der er også gode muligheder for at omstille sin opvarmningsform til fjernvarme i Sønderborg-området.


I Gråsten produceres der 100 % CO2-neutral fjernvarme på det nye anlæg.

En ny opgørelse fra Dansk Fjernvarme viser, at hele 17.000 husstande sidste år har fået fjernvarme i Danmark. Det betyder at 63 % af alle danske husstande er tilsluttet et fjernvarmenet.


Fjernvarmen slår naturgassen og olien på prisen

Fjernvarmen slår ikke kun naturgassen og olien på antallet af husstande der opvarmes, men også på prisen. Ifølge Dansk Fjernvarme koster det i gennemsnit 13.687 kroner årligt at opvarme et "standardhus" på 130 m2 og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh med fjernvarme. Ifølge organisationen koster det 29.119 kroner at opvarme det samme hus med olie, og 17.689 kroner at opvarme det med naturgas.

Hvordan får du varmen?

Fjernvarmeselskaberne i Sønderborg-området har i flere år arbejdet for at indføre grøn fjernvarme baseret på CO2-neutrale kilder, og udvidet dækningen så flere kan få glæde af den billige og klimavenlige opvarmningsform.

I Gråsten udvider Gråsten Fjernvarme eksempelvis nettet, så kunder syd for jernbanen nu også har mulighed for at tilslutte sig, og i Hørup og Høruphav har Sønderborg Fjernvarme også for nyligt udvidet dækningen.

5. november 2013

5. november 2013

Ønsker du fjernvarme?

Hvis du vil høre mere om mulighederne for at få fjernvarme, skal du kontakte dit lokale fjernvarmeselskab.



Sønderborg Fjernvarmes nye anlæg på Vestermark i Sønderborg

For yderligere oplysninger

Christian Eriksen
Christian.eriksen@projectzero.dk

+45 6550 8197

Cookiepolitik