Er bilerne på vej ud af byerne?


Lejecykler til 1 euro om dagen

Et styrket kollektivt transportsystem baseret på tog og busser og med integration af cyklisme og folk der spadserer, var fællestræk for best practice på den netop afholdte UITP-konference i Nantes om bæredygtig transport.

"What kind of city do you want?", lyder planlæggernes spørgsmål til borgerne og overalt er svaret "en by uden biler med plads til mennesker"!

Storbyerne er under forvandling og styrker den kollektive transport med henblik på at mindske både energiforbrug og forurening i byerne. Sporveje genopstår og integreres med busser og tog. Der skabes byrum til at cykle og spadsere og kun på særlige distancer kommer bilen i spil. Både cykler og biler deles og optager derfor langt mindre "parkeringsplads" i byrummene, som bliver grønne med plads til mennesker.

København fører an med 34 % cyklisme. I Göteborg har en betalingsring næsten fjernet bilerne fra bymidten. I Wien kan man køre ubegrænset i bymidten med de kollektive transportmidler for mindre end 1 euro dagligt og antallet af årskort er gået i vejret med næsten 50 % efter en mere skarp prissætning. Økonomiske analyser viser at byer, som bygger på traditionel bilisme har langt større omkostninger til transport end byer som nytænker transport-løsningerne.

Modsat i storbyerne, så findes der ikke nemme løsninger på bæredygtig transport for provinsbyerne.

ProjectZero sætter derfor i de kommende år fokus på grøn transport. Målet er i samarbejde med relevante aktører at udvikle bæredygtige løsninger, som matcher borgernes behov og områdets ambitioner.

Peter Rathje
peter.rathje@projectzero.dk

+45 4040 8636


Så mange biler går der på en sporvogn!

14. marts 2013



Den moderne sporvogn



Cykelparkering ved banegården



Den moderne city-cykel, som kan klappes sammen



Flere og flere byer sænker hastigheden i bymidten

Cookiepolitik