Kinas ambassadør besøgte Sønderborg

Kina har behov for Danmarks viden og erfaringer, når de kinesiske byer skal gøres klimarigtige og bæredygtige. Dette bekræftede Kinas ambassadør, Li Ruiyu, under sit 2 dages besøg i Sønderborg

Kina har på højeste plan erkendt behovet for at spare på energien, omstille til grønne energikilder og skabe bæredygtige byer. Den nye kinesiske regering har derfor styrket "ECO-indsatsen" i bredeste forstand og de danske løsninger har alle muligheder for at komme i spil i Kina.


"Dørene er åbne og der kan skabes mere action ved at styrke samarbejdet om konkrete projekt-muligheder. ProjectZero-samarbejdsplatformen er et godt bud på hvordan vi kommer i gang", udtalte den kinesiske ambassadør Li Ruiya mandag, efter at have været på EnergyTour i Sønderborg-området.


Peter Dragsbo, Sønderborg Slot, viste rundt på slottet og fortalte om den sønderjyske historie

.Den kinesiske ambassadør besøgte mandag og tirsdag Sønderborg for at mødes med Danfoss, lære mere om Sønderborgs ProjectZero og følge op på områdets mange Kina-projekter. Derudover blev der også tid til en kultur-rundtur i området omfattende Sønderborg Slot, Dybbøl Historiecenter og meditationskoncert på Alsion.

Sønderborg-områdets kontakter til Kina vokser og vokser. Sidste år var en delegation fra Sønderborg med borgmester Aase Nyegaard i spidsen på besøg i Baoding for at underskrive en venskabsaftale mellem de to byer. Både før og efter har flere kinesiske delegationer besøgt Sønderborg, der også årligt afholder kinesiske dage og kinesisk nytår.

Se programmet for det fornemme kinesiske besøg i Sønderborg her

Peter Rathje
7. maj 2013

peter.rathje@projectzero.dk

Ole Fruekilde, koncerndirektør i SE, fortalte om koncernens ambitioner i Kina


7. maj 2013



Formanden for Sønderborg Student Foundation, Sarah, bød ambassadøren velkommen på kinesisk og takkede for ambassadens store opbakning til de kulturelle aktiviteter i Sønderborg



Borgmester Aase Nyegaard bød velkommen til Sønderborg, som på kort tid har sat en skarp Kina-agenda med involvering af både business, uddannelse og kultur



Alfred Che, Communications Director for Danfoss China, var i Sønderborg for at assistere det prominente besøg



Bjørn Østergaard, 1864 Historiecenteret, fortalte gæsterne om krigen 1864 og dens læring

Cookiepolitik