Koreansk interesse for huset med overskud af strøm

Den koreanske tv-station JTBC arbejder på et dokumentarprogram om CSR i de nordiske lande for at vise, hvad Sydkorea kan lære af os. Danfoss medvirker i programmet sammen med LEGO, Carlsberg og Mærsk og fortæller, hvordan de driver CSR i Danmark, og hvilken betydning det har for lokalområdet.

På Prins Henriks Avenue i Sønderborg ligger ZERO+ huset, som producerer mere strøm end det forbruger. Danfoss har bidraget med de tekniske løsninger til husets indeklima og komfort, der med en unik kombination af kendte teknologier har skabt en bolig med energiforbruget helt i bund.

Huset er med til at understrege Danfoss´ brede kompetencer på energibesparende løsninger. Danfoss er en aktiv og markant spiller i et marked med stigende fokus på lavenergi. Dette var baggrunden for tv-holdets interesse for huset, og resulterede i et besøg den 4. juni, hvor der også var stor bevågenhed omkring husets ejere, Lone Midtgaard Wrang og Tom Toft Kragh og deres to børn.



ZERO+ husets beboer Lone Midtgaard Wrang bliver interviewet af den koreanske tv-station

Den energibevidste rollemodel-familie flyttede ind i huset i februar 2009. Forventningerne var store til parrets drømmehus.


"Det er ikke bare en lille grøn dille men et livsprojekt" siger Lone Midtgaard Wrang og Tom Toft Kragh. "Vi er stolte og ser det som en udfordring at være en slags pionerer for fremtidens familiehus. Vi kan nemt forene os med tanken om miljørigtigt byggeri og levevis og vil gerne være aktivt miljøbevidste".

25. juni 2013

For yderligere oplysninger:

Vibeke Bonefeld
vibeke.bonefeld@projectzero.dk

25. juni 2013

CSR

CSR er betegnelsen for "Corporate Social Responsibility", der handler om at virksomheder handler globalt og samfundsmæssigt ansvarligt, for eksempel ved at tage hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø, klima etc.

Der er tale om virksomhedsinitiativer, hvor virksomheden tager hensyn til alle sine interessenters (ansatte, ejeren, lokalsamfundet, kunder) interesser. Initiativerne er kendetegnet ved, at virksomheden går længere for det sociale ansvar, end den er pålagt ved lov.



Lone Midtgaard Wrang med børnene foran ZERO+ huset

Samarbejde

Den 200 m2 moderne og komfortable bolig midt i Sønderborg er udviklet og opført i et samarbejde mellem byggevirksomheden SIB, ingeniørfirmaet Grontmij | Carl Bro, SE, Danfoss og ProjectZero, mens familien også fik lov at sætte sit præg på en del af arkitekturen og indretningen.

Cookiepolitik