ZEROmap.dk – bliv inspireret af andres energibesparelser!

Et helt nyt interaktivt kort giver dig mulighed for nemt at finde de gode energispare-historier fra hele Sønderborg-området.

Nu kan du sidde foran skærmen og blive inspireret af de bedste energirenoveringscases fra hele Sønderborg-området på en helt ny og spændende måde. ProjectZero lancerer et nyt interaktivt kort, ZEROmap.dk, hvor interesserede boligejere kan læse hvad andre boligejere har gjort for at spare energi igennem energirenovering af boligen.

Ideen bag ZEROmap.dk er at inspirere alle boligejere til selv at komme i gang med at spare på energien, og derved spare penge. De første 20 boligcases er allerede plottet ind på kortet og hen over foråret kommer der løbende nye cases. ZEROmap.dk gør det muligt at filtrere og sortere i historierne via et interaktivt rullegardin, så den interesserede læser kan vælge de cases, der er relevante for egen bolig. Vælges f.eks. hulmursisolering i rullegardinet kommer relevante cases om hulmursisolering frem.

Kim Juul Pedersen, Kundechef i Sydbank er slet ikke i tvivl om vigtigheden af at kunne give kunderne mulighed for at blive inspireret af casene via ZEROmap og få foretaget et energitjek af boligen, som kan resultere i energirenovering.

"Der er ingen tvivl om, at energirigtige løsninger er kommet for at blive og jeg er overbevist om at der kommer langt større fokus herpå i årene fremover. Priserne på olie, gas, el og vand kender kun en vej - og det er opad", påpeger Kim Juul Pedersen.

Meget mere end cases

ZEROmap.dk giver udover inspiration samtidig et godt overblik over hvilke af de lokale håndværkere som kan løse opgaven og hvor de bor. Og kortet bliver i de kommende uger udvidet med alle Sønderborg-områdets ZERObutikker og ZEROcompanies.

Klik ind på www.ZEROmap.dk og lad dig inspirere af de bedste erfaringer fra Sønderborg-området.

Har du spørgsmål til ZEROmap.dk bedes du kontakte

Pernille Beck
+45 74 12 41 91
pernille.beck@projectzero.dk

Louise Johnsen
16. januar 2013

16. januar 2013

Cookiepolitik