ProjectZero præsenteret på Global Energy Basel

ProjectZero blev i uge 4 præsenteret som case på Global Energy Basel (GEB2013) konferencen i Basel/Schweiz, hvor GEB2013-organisationen havde sat nogle af verdens største byer, investorer og universiteter stævne for at diskutere fremtidens bæredygtige infrastruktur og hvorledes den skal finansieres.

Verdensbanken skønner, at der skal investeres store beløb i den nye infrastruktur; alene en fastholdelse af FN´s 2-graders scenarie vil koste verden 300 mia. USD. Mange forskere mener imidlertid, at dette scenario allerede er udhulet og at regningen derfor bliver langt større.


Konferencen tiltrak knap 400 deltagere fra hele verden, heraf rigtig mange fra Afrika, Asien og især Kina. Der blev præsenteret ca. 60 projekter med en samlet investeringssum på knap 4,4 mia. USD. Alle projekter er screenet med en helt ny GEB-metode til at investor-evaluere bæredygtige projekter.

ProjectZero er præsenteret som good-practice case på konferencens hjemmeside.

Se den her

ProjectZeros Peter Rathje deltog med oplæg på konferencens roundtable diskussion fokuseret på "Sustainable lifestyle". I diskussionen deltog også Cheryl Hicks (Collaborating Centre on Sustainable Consumption and Production, Wuppertal, Germany), Christian Häuselmann (Co-Founder Swiss Cleantech, San Diego, USA) og Vincent Kitio (Chief Urban Energy Section, UN-HABITAT and Chairman UN-Energy Africa).

Peter Rathje glædede sig over den store interesse for bæredygtig udvikling, og over at kunne diskutere ProjectZeros resultater og udveksle erfaringer med de mange konferencedeltagere.

Læs mere om Global Energy Basel på organisationens hjemmeside


Peter Rathje
28. januar 2013

Peter.rathje@projectzero.dk

+45 40 40 86 36

28. januar 2013







Kinesisk bæredygtigheds projekt evalueret på 10 kriterier

Cookiepolitik