Bæredygtig containerplads åbnet i Gråsten

Den 18. december 2012 åbnede Sønderborg Forsyning porten til en helt ny og moderne containerplads i Gråsten. Gennem det sidste halve års tid har den eksisterende containerplads været igennem en gennemgribende modernisering med fokus på energi, klima, genbrug og miljø.


På pladsen er der opført en 200 m2 stor energineutral bygning, hvor kunderne kan aflevere pap, elektronik og farligt affald. På taget er der sat solceller op, som holder bygningen energineutral. Bygningen, som er opført i genbrugssten fra et gammelt pakhus i København, rummer desuden et genbrugshjørne og et højisoleret mandskabsrum. På facaden er der brugt plader lavet af genbrugsplastik fra Danrec i Karup, og ovenlysvinduerne er genbrug fra sorteringshallen på Nørrekobbel/Sønderborg.

Den nye containerplads er bygget efter et helt nyt og fleksibelt koncept med flytbare betonmoduler, som er hævet over terrænet, hvor kunderne nu kører op ad nogle ramper og læsser affaldet ned i containerne, som står direkte på pladsen. En byggemetode, som har sparet opgravning og bortkørsel af mange tusinde kubikmeter jord, for at sænke containerne under niveau. Samtidig spares kunderne for mange tunge løft.

Den nye containerplads lever således fuldt op til Sønderborg Forsynings commitment til at sikre nuværende og kommende generationer et rent og bæredygtigt miljø - læs mere om Sønderborg Forsynings værdier her

For yderligere information om den nye containerplads henvises til Sønderborg Forsyning:

Arne Mark Jensen
Driftsleder for containerpladserne
Tlf. +45 60 40 53 22

Jette Bøjskov
Driftschef
Tlf. +45 88 43 53 21

13. januar 2013

Cookiepolitik