Ny projektleder i House of Science

House of Science får ny leder med stort udsyn.

Birgitte Bjørn Petersen tiltræder den 1. januar 2014 som ny projektleder. Hun afløser Rasmus Andreasen, som er tiltrådt som viceskoleinspektør på Ulkebøl Skole.

Birgitte Bjørn Petersen er uddannet lærer fra Haderslev Seminarium i 2004. Siden da har hun været ansat på Hørup Centralskole, hvor hun underviser i sine linjefag; dansk, fysik/kemi, historie og samfundsfag.

Sideløbende har der været tid til at være projektansat i EU science netværket "Scientix", hvor opgaven bestod i at vurdere bidrag til en naturvidenskabelig undervisningsplatform, og til at være pædagogisk konsulent for den danske afdeling af UNESCO's naturvidenskabelige Østersø-skolenetværk Baltic Sea Project.

- Jeg glæder mig meget til jobbet i House of Science og de udfordringer og muligheder, der ligger i det. At få mulighed for at skabe samarbejder på tværs af professioner og erhverv til gavn for udvikling af børn og unge - det er en opgave, jeg vil gå til med stort engagement, ligesom jeg også synes, det er et privilegium at være med til at realisere idealerne for House of Science, siger Birgitte Bjørn Petersen.


House of Science skifter gear

House of Science er en vigtig brik i Sønderborg Kommunes vision om at blive CO2-neutral i 2029. Det er i House of Science, at visionens undervisningsdel er forankret som en grøn tråd "fra ABC til ph.d.". Partnerskabet omkring House of Science blev i 2008 etableret af Sønderborg Kommune, den naturvidenskabelige oplevelsespark Universe samt det lokale erhvervsinitiativ ProjectZero.

I dag rummer projektet ud over de tre oprindelige partnere også: Sønderborg Statsskole, Alssundgymnasiet, Business College Syd, EUC Syd og Sønderborg Forsyning. Partnerskabet vil nu skifte til tredje gear, som handler om at videreføre, udvikle og koordinere initiativerne i House of Science.


3. december 2013


3. december 2013

FAKTA

House of Science er et partnerskab mellem Sønderborg Kommune, ProjectZero, Universe, Sønderborg Statsskole, Alssundgymnasiet, Business College Syd, EUC Syd og Sønderborg Forsyning.



Birgitte Bjørn Petersen tiltræder den 1. januar 2014 som ny projektleder i House of Science

For yderligere oplysninger

Birgitte Bjørn Petersen
Tlf.: +45 4055 0855

Cookiepolitik