Miljøbevidste toårige

- Selv helt små børn kan sagtens lære at tænke på miljøet og spare på energien. For dem handler det om at sanse naturen, føle på regnormene i komposten og pege på et stykke papir der ligger i skovbunden. Børnene kan sagtens forstå, at vi skal passe på det vi har, og at der skal være nok til alle, fortæller dagplejer Lotte Damm Grevsen. Hun, og to andre certificerede dagplejere i kommunen, er en del af et pilotprojekt "Bæredygtighed i børnehøjde", under Friluftsrådet.

Når dagplejebørnene tager på skovtur, snakker de om, hvad der hører hjemme i skoven og hvad der ikke gør. Med små spande indsamler de alt det affald de finder. Men skovbunden byder heldigvis også på andre ting, der kan bruges til kunstneriske aktiviteter, samt bær og "ukrudt" der kan spises.

- Vi forundres over livet i skovbunden, vi mærker vejrets skiften og børnene udfordres motorisk, fortæller Lotte Damm Grewsen, og fortsætter, det er oplagt at lære de 0-3 årige gode miljøvenlige vaner. Det er spændende, sjovt og lærerigt for os alle, og bevist, at tidlige sanselige erfaringer kan række langt ind i voksenlivets miljøadfærd.


Børnene inspirerer forældrene

Forældrene til de bæredygtige børn synes det er spændende at opleve, hvordan deres børn udvikler sig i forhold til naturen. Børnene giver selv udtryk for at komme ud og udforske skoven og krattet. Inden døre er børnene helt klar over, at lyset skal slukkes for at spare på energien. Forældrene oplever at børnene er engagerede og nysgerrige, og forundres over hvad de små egentlig ved.


De grønne spirer besøger også genbrugspladsen for at lære at sortere affald

- Vi tænker "bæredygtighed i børnehøjde" som en god måde at involvere de helt små børn og deres forældre. Som passionerede naturdagplejere går vi foran med et godt eksempel. Vi har fokus på bæredygtighed og langsomt ændrer vi selv en masse vaner i hverdagen. Der går sport i det. Og børnene er vilde med det, slutter Lotte Damm Grevsen.

En forælder til en af de grønne spirer udtrykker: - Vi er selv begyndt at bruge skoven, selvom vi egentlig ikke er udemennesker.


Aaryan skruer lågen af vaskemaskinen


Hvad mon kan genbruges?

De grønne spirer har været på genbrugspladsen for at smide det sorterede affald i de rigtige containere. Men genbrugspladsen bød også på helt andre materialer, der med snilde og penselstrøg blev til de flotteste glasskåle. Børnene fik lov til at skrue glasset fra vaskemaskinelåger af, rense dem og dernæst dekorere dem til stor glæde for dem selv og deres forældre.


11. december 2013

11. december 2013

Bæredygtighed i børnehøjde

"Bæredygtighed i børnehøjde" er et pilotprojekt under Friluftsrådet. Projektet finansieres af Undervisningsministeriet, og er en del af et større projekt om Uddannelse for bæredygtig udvikling.

De bæredygtige aktiviteter som dagplejerne i Sønderborg har arbejdet med, bliver formidlet til dagtilbud over hele landet sammen med 75 andre inspirationsaktiviteter.

Læs mere om projektet
www.gronnespirer.dk



På vej hjem fra genbrugspladsen



Børnene arbejder koncentreret



Glasset gøres rent indeni



Der bliver brugt en tyk pensel til at dekorere glaslågerne

For yderligere oplysninger

Louise Johnsen
louise.johnsen@projectzero.dk

+45 6550 8097

Cookiepolitik