Solceller kan fortsat være rentable

Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter og ProjectZeros temamøde om solceller slog fast, at de nye love for solceller ikke har ødelagt muligheden for at gøre en god investering i solceller.

Solceller er for erhvervslivet fortsat relevante for virksomheder, som ikke har afgiftsfritagelse på deres elregning, og som har et højt elforbrug i dagtimerne. Derfor er solceller med de nuværende gældende regler rentable for boligforeninger, butikker og liberale erhverv.

Nicolai Andresen fra ATsolar tog deltagerne med op på Alsions tag for at vise dem det nymonterede solcelleanlæg

Økonomi i et solcelleanlæg

Tilbagebetalingstiden for et solcelleanlæg afhænger af mange parametre. Det mest væsentlige er prisen på den strøm, du køber fra nettet. Denne pris afhænger af, hvilken form for virksomhed du driver. Nogle kan trække momsen fra og andre kan ikke, nogle får lettelse for energiafgifter og andre får ikke, derfor skal man altid undersøge disse forhold.

Ved temamødet var Simon Gaardsdal fra Sønderborg Kommune tilstede for at fortælle om planmæssige hensyn ved opstilling af solceller, Lone Koch fra Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter fortalte om Transformer projektet, og ligeledes blev de deltagende virksomheder oplyst om seneste nyt hos ProjectZero og ZEROcompany programmet. Temamødet sluttede af med et besøg på taget af Alsion, hvor ATsolar netop har opsat solceller.

27. august 2013

For yderligere oplysninger kan Nicolai Andresen fra ATsolar kontaktes på mail nfa@atsolar.dk eller tlf. +45 3086 2847.

27. august 2013

Lov nr. 900

- Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

For alle solcelleanlæg, som er tilsluttet nettet efter den 11. juni 2013 gælder, at man modtager 60 øre pr. kWh i 10 år og efterfølgende 40 øre pr. kWh.

Dette dog med mindre, at Energinet har givet tilsagn om pristillæg:

Privat installation kan modtage 130 øre pr. kWh, når den samlede installerede effekt fra solcelleanlægget udgør 6 kW eller derunder pr. husstand (pulje på max 20 MW skal søges ved Energinet). Dette nedsættes til 116 øre pr. kWh i 2014.

  • Fællesanlæg på taget af bygninger kan modtage 145 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet (pulje på max 20 MW skal søges ved Energinet). Dette nedsættes til 128 øre pr. kWh i 2014.
  • Fællesanlæg, som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, kan få tilsagn om 90 øre pr. kWh. Dette nedsættes til 84 øre pr. kWh i 2014.

Efter tilsagnet er givet, skal anlægget sættes i drift inden 2 år.

Læs mere om Lov nr. 900

Lov nr. 901

- Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, leje , leje af almene boliger og lov om elforsyning

Lejer i en boligforening sidestilles med traditionelle boligejere og kan fritages for elafgifter for eget forbrug pr. time. Dvs. at der kan laves et fællesanlæg, som ejes af udlejer og med bimåler i lejlighederne. Udlejer må gerne være energileverandør.

Læs mere om Lov nr. 901

Cookiepolitik