ZERObolig håndværker kåret som årets elinstallatør

ZERObolig håndværker kåret som årets elinstallatør

Møldrup El-service fra Sønderborg tog prisen som "Årets El-installatør 2013" ved award showet "Årets håndværker 2013" i Cirkusbygningen

Hos Møldrup El-service er kunden i centrum. Og det er også kunderne, der er årsag til at Møldrup El-service løb afsted med sejren. Det er især i kategorierne kontakt, aftaler og tilfredshed, at virksomheden har fået meget høje point af kunderne, og netop disse tre punkter er utrolig vigtige hos Møldrup El-service.

"Det er et kæmpe skulderklap at få. Det er 2. år vi er nomineret og det må jo betyde, at det har lønnet sig at omlægge vores forretning og sætte fokus på kvalitet og god service. Alle vores medarbejdere er indstillet på, at der ydes god service for alle kunder. Vi har fokuseret meget på, at kunderne mødes af veloplagte imødekommende medarbejdere," fortæller en stolt Morten Møldrup indehaver af Møldrup El-service.

Gennem nytænkning og vilje til at være et skridt foran, adskiller Møldrup El-service sig fra andre håndværkere på flere punkter.

"Det er kunden vi yder en service, og det skal de kunne mærke lige fra den første kontakt, til arbejdet er udført," fortsætter Morten Møldrup.

Nomineret 2 gange

Det er anden gang, at det lokale ZERObolig elektriker-firma Møldrup El-service, der også er ZEROcompany, er nomineret til den flotte pris gennem hjemmesiden www.anmeld-haandvaerker.dk. Hjemmesiden anmeld-haandvaerker.dk er en online tilfredshedsundersøgelse, hvor kunderne kan give håndværkere point på en skala fra 1-5 i fem forskellige kategorier. Her kan du som privatperson eller virksomhed gå ind og se tidligere anmeldelser af håndværkerne, og dermed vurdere om du har fundet den rette håndværker til at løse din opgave.

Pernille Beck
pernille.beck@projectzero.dk

11. april 2013

En stolt vinder!



Morten Møldrup med sin søn Mads på 1 1/2 år

Cookiepolitik