Husum er helt i front med den grønne energi


Husum er helt i front med den grønne energi

Det var iskoldt, men solen skinnede og skabte liv i messens mange VE-anlæg, da NEW ENERGY messen slog dørene op den 21. marts 2013. ProjectZero bidrog med åbningstale og en opfordring til øget energi-samarbejde på tværs af byer og landegrænser.

15.000 besøgende gæster rundede messen over de 4 udstillingsdage og blev opdateret på vind, sol og biomasse, som toppede udstillerlistens 300 udstillere fra 15 lande.

Det tyske Energie Wende (afvikling af atomkraftanlæggene), skattetænkningen og Danmarks ambitioner om at blive fossilfri i 2050 skaber fortsat stor interesse for vedvarende energi på tværs af landegrænserne.

ProjectZeros Peter Rathje opfordrede i sin åbningstale til at der fokuseres mere på energieffektivisering, at byerne tager et øget ansvar og at der samarbejdes på tværs af sektorer og landegrænser om at udvikle de bedste løsninger.

Læs hele talen her


Husum er blevet et godt eksempel på en (provins)by som har skabt ny grøn vækst og beskæftigelse baseret på den store omstilling. Husums vindmøller producerer 4 x byens eget forbrug af energi og sætter derfor fokus på at udvikle nye smarte metoder til lagring af energien. Vindmølle-industrien dominerer, men udfordres nu af grønt entrepreneurship med innovative smarte tekniske løsninger.

Peter Rathje
2. april 2013

Peter.rathje@projectzero.dk

2. april 2013







Cookiepolitik