ZERObolig og Charlie blev præsenteret som best practice på EU konference i Stockholm


Forskere og myndigheder fra 11 EU-lande mødtes onsdag den 5. september i Stockholm for at diskutere de bedste erfaringer fra EU-landene vedr. energirenovering af den private boligmasse. Seniorforsker Ole Michael Jensen fra Statens Byggeforskningsinstitut præsenterede Sønderborgs ZERObolig som det danske "best practice" bidrag til konferencen, hvor også ProjectZeros Peter Rathje deltog med en generel fortælling om ProjectZero.

Baseret på de positive erfaringer med energivejledning fra Sønderborg, blev ZEROboligs Charlie Lemtorp efterfølgende på mødet ophøjet til den europæiske standard for bedste praksis for energivejledning - eller på engelsk "a Charlie".

Gense Charlies energivejledninger på dette link til TV Syds optagelse.

I alle EU-lande arbejder forskere og myndigheder på at få skabt mere fokus på energirenovering af boligmassen. Initiativerne omfatter borgerkommunikation, vejledning/rådgivning, uddannelse af håndværkere, kvalitetsstyring af renoveringsopgaverne, finansiering i pengeinstitutter etc.

Læs mere om IEE REQUEST på denne website

PR
11. september 2012

11. september 2012



ZEROboligs energivejleder Charlie Lemtorp



Cookiepolitik