Hvor mange balloner kan der være i to el-biler?


Stafet For Livet fandt sted den første weekend i september i Sønderborg, hvor formålet var at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelses forskning, forebyggelse og patientstøtte

TESTenELbil-projektet hjalp med at samle penge ind i en konkurrence, hvor man skulle gætte hvor mange balloner der kunne proppes ind i to el-biler. Det kostede 10 kr. at deltage i konkurrencen.

Jan Christensen fra Broager er TESTpilot for den lille orange eldrevne Citroën. Testperioden på 3 måneder er snart slut for Jan, som har haft bilen i 2,5 måned. Han har været glad for el-bilen som han især synes er god til bykørsel. "På en lynopladning på 20 minutter kan bilen køre 120 km., og en opladning koster ikke engang 40 kroner" lyder det begejstret fra Jan som også er glad for at der er automatgear i bilen. En skade i hans ene ben gør nemlig, at han ikke kan køre med manualt gear.

PB
7. september 2012


Her får TESTpiloten Jan en snak med Kristina og Jesper, som begge gav et bud på hvor mange balloner der var i den lille orange el-bil. Kristinas bud lød på 37 balloner, mens Jesper efter at have undersøgt bilen lidt nærmere skød på 50 balloner.

7. september 2012









Cookiepolitik