Forslag til temaplan for vindmøller i fornyet offentlig høring


Sønderborg Byråd har den 12. september 2012 besluttet at Temaplanen for vindmøller skal udsendes i en fornyet høring i 4 uger.

Grunden til den fornyede høring er, at bemærkninger indkommet i den forrige høringsperiode har medført, at antallet af vindmølleområder er reduceret fra 18 til 8 områder.

Du kan se Forslag til temaplan for vindmøller her.

Med Forslag til Temaplan for vindmøller giver Sønderborg Kommune lodsejere, borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede mulighed for at fremsætte deres synspunkter, kommentarer, alternative forslag og idéer, så flest mulige hensyn kan indgå i den videre planlægning. Debatperioden varer fra onsdag den 19. september til onsdag den 17. oktober 2012. I denne periode kan indsigelser, bemærkninger og forslag sendes til: Sønderborg Kommune, Plan, Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg eller til: planafdeling@sonderborg.dk

Du kan se Forslag til Temaplan for vindmøller her. Du kan også rekvirere temaplanen ved at henvende dig til Planafdelingen, telefon 8872 4072.

Når kommunen har modtaget og vurderet de indkomne bemærkninger udarbejdes en egentlig Temaplan for vindmøller, der udgør plangrundlaget for at opstille moderne vindmøller i Sønderborg Kommune.

Vil du vide, hvad der tidligere er offentliggjort i sagen, kan du se debathæfte og den oprindelige temaplan for vindmøller her.

Kilde: Sønderborg Kommunes hjemmeside.

19. september 2012

Cookiepolitik