Clinton indtog Sønderborg med storm

Præsident Clinton var onsdag hovedtaler på CSR AWARDS 2012 og roste Sønderborg for ProjectZero-initiativet med opfordring til at vise vejen til hurtigere, billigere og bedre løsninger på verdens klimaudfordringer.

Clinton fremhævede ProjectZeros resultater og roste partnerskabet bag ProjectZero. Det er vigtigt at være ambitiøs, ansvarlig og stræbe efter CO2-neutralitet. Verden har behov for frontløbere og både Danmark og især Sønderborg er ifølge Clinton helt i front. Verden kan lære af ProjectZeros erfaringer, for de kreative og økonomiske løsninger kan skaleres op på verdensplan.

Tag fat i skeptikerne og få dem i gang med en lille indsats; når resultaterne viser sig, bliver de begejstret og gør mere og mere for at bidrage til klimaudfordringen var Clintons recept, som jo også har vist sig at virke fint i Sønderborg-området.

Klimaudfordringerne er globale og opleves i både udviklede og udviklingslande. Clinton fremhævede også flotte eksempler på hvordan Indien, Caribien, Brasilien og Kina arbejder med klima og bæredygtighed. De bedste løsninger findes ofte lokalt og skabes i et kreativt samarbejde.

Clintons tale høstede undervejs gentagne bifald og undervejs kun afbrudt af en telefonopringning fra Hillary, som blev besvaret midt i fredraget, og Clinton fik stående applaus da USA´s 42. præsident forlod Alsion.

Præsidenten som privatperson kom også i spil, da han traditionen tro gik på shopping i værtsbyen og bl.a. kiggende indenfor i Juhls Bolighus, som er udnævnt ZERObutik!

Stor tak til CSR-fonden og Axel Boisen som i den forløbne uge satte scenen i Sønderborg. Ud over Clinton deltog også ambassadør Peter Taksøe-Jensen fra Washington og Kinas tidligere FN-ambassadør Sha Zukang i CSR-konferencen, hvor deres politiske analyser bidrog til at skabe overblik over den globale rammesætning for både CSR generelt og klimaudfordringen specifikt.

PR
15. november 2012
Mads Schmidt Eriksen var også til CSR Awards 2012

15. november 2012



Bill Clinton på talerstolen til CSR AWARDS 2012



Sha Zukang, Kinas tidligere FN-ambassadør og topforhandler under Rio+20 deltog i CSR AWARDS 2012 og insisterede på at spise kinesisk under sit ophold i Sønderborg



Leif Rasmussen, HA-jur studerende på SDU/Odense, var CSR volunteer

Cookiepolitik