ZERObolig i medierne giver glødende telefoner

ZERObolig i medierne giver glødende telefoner

Et indslag i TV SYD den 21. marts 2012 fik telefonerne til at gløde hos ZERObolig. Flere og flere har fået øjnene op for den gratis energivejledning som ZERObolig yder til private boligejere i Sønderborg Kommune.

Energivejleder i ZERObolig, Charlie Lemtorp har indtil videre udført 482 gratis energivejledninger, og det har resulteret i 288 renoveringsopgaver til en samlet værdi af 35 mio. kroner. Over en samlet periode på to år udbydes der i alt 1200 gratis energivejledninger.

"Omtalen i de landsdækkende medier har stor effekt på efterspørgslen hos Sønderborg-områdets boligejere og det smitter af på beskæftigelsen hos områdets håndværkere", siger ProjectZeros Peter Rathje.

Siden onsdag har rigtig mange borgere ringet og ønsket et gratis energitjek i deres hus. ZERObolig imødekommer dem alle på bedste vis, men må også sande at der lige nu er lidt ventetid på et besøg af energivejleder Charlie Lemtorp.

Efter besøget i boligen modtager boligejeren en rapport over de steder, hvor der kan spares på energien, og i mange tilfælde kræver det lidt mere end bare isolering af rør. Med rapporten følger en liste over alle de håndværkere i Sønderborg-området der allerede har uddannet sig til energivejledere igennem ZERObolig. Så er det op til boligejeren selv at tage fat på fremtidens besparelser og energirenovering.

Se tv-indslaget fra TV SYD omkring ZERObolig programmet her

LJ

27. marts 2012

Cookiepolitik