Hele verden og Sønderborg Forsyning fejrer Vandets Dag

Hele verden og Sønderborg Forsyning fejrer Vandets Dag

Hvert år kan vi danskere hente ca. 1,8 milliarder m3 vand op fra grundvandet. En m3 er 1000 liter vand. I alt bruger vi ca. 1 milliard m3 vand. Men selvom vi bruger mindre vand end vi har, er det en god idé at spare på vandet - vi ved nemlig ikke om vores reserver bliver ved med at være så store.

I forbindelse med den samlede opgørelse af CO2-regnskabet for Sønderborg Kommune blev der i 2011 udarbejdet baseline for perioden 2007 - 2010 på vandforbruget i de kommunale bygninger. Besparelserne på vand ligger i top! Folkeskolerne har sparet 30 %, og plejecentre for ældre 20 % og samlet set har Sønderborg Kommune haft en nedgang på 23 % på vandforbruget!

I januar måned 2009 stiftede ProjectZero ZEROfamilien, hvor familier fra Sønderborg-området blev udvalgt til at være rollemodeller for energirigtig adfærd, og få indsigt i hvordan det var muligt at bruge mindre el, vand, varme, gas og benzin. I det første år lykkedes det 32 familier at nedbringe deres vandforbrug med 432 m3 vand ved bare at tænke sig om!

Vandets Dag markeres torsdag den 22. marts og er en international temadag, hvor hele verden og Sønderborg Forsyning sætter fokus på vores vand som en vigtig ressource. Denne dag kan du se Sønderborg fra toppen ved at besøge Vandtårnet Solvang, Lysvang 31 i Sønderborg i tidsrummet mellem kl. 10 og 17. Alle er velkomne!

VB

20. marts 2012

Cookiepolitik