Ros til Fremtidens Fjernvarme i Sønderborg-området


Solparken i Vollerup

Der var ros til områdets fjernvarmeselskaber for deres indsats da Sønderborgs borgmester Aase Nyegaard bød velkommen til en workshop om Fremtidens Fjernvarme i Sønderborg-området mandag d. 14. maj 2012.

Workshoppen var afholdt af Sønderborg Kommune og ProjectZero og tog udgangspunkt i en analyse af konsulentfirmaet COWI, der havde undersøgt de mange spændende tiltag de enkelte selskaber har iværksat. Konklusionen på undersøgelsen var at der sker en hel masse ting i området og at de enkelte selskaber hver især arbejder frem mod en omstilling til grønne kilder og udvidelse af deres net.

Formålet med workshoppen var blandt andet at sikre et godt grundlag for det videre arbejde og et tættere samarbejde imellem områdets mange aktører og der blev ifølge senior projekt- og markedsleder fra COWI, Else Bernsen, taget vigtige skridt i den retning:

"På workshoppen var der enighed om tættere samarbejde og en udvidet dialog og nu er platformen etableret for en fælles indsats frem mod fremtidens grønne fjernvarme i Sønderborg-området"

Omstillingen til og udvidelsen af grøn fjernvarme i Sønderborg-området er en hjørnesten i realiseringen af ProjectZero visionen om CO2-neutralitet senest i 2029, men er også en vigtig faktor i skabelsen af mange, nye grønne jobs. Udvidelsen af nettene og de store anlægsprojekter skaber beskæftigelse, men også hos Sønderborg-områdets industri og erhvervsliv er fjernvarmen med til at skabe grønne jobs.

Hos områdets største industrivirksomhed Danfoss spiller fremtidens fjernvarme en vigtig rolle og specielt i Kina, Rusland og andre vækstområder ses et meget stort erhvervspotentiale.

CE
22. maj 2012

22. maj 2012



Gråsten Fjernvarme bygger solvarmeanlæg



Broager Fjernvarme

Cookiepolitik