Europæisk energibesøg i Sønderborg


CASH gruppen

Sønderborg lagde by og cases til Europæiske boligforeningers møde om energirenovering af socialt boligbyggeri.


Sønderborg var den 9. - 11. maj 2012 værtsby for URBACT CASH partnerskabet, som omfatter store boligaktører i ni europæiske byer. Partnerne udviklede under besøget en vejledning for energirenovering af socialt boligbyggeri. Det var blandt andet de gode historier, ProjectZero-rammesætningen og resultaterne fra ZERObolig projektet der trak deltagerne til området. Sønderborg Kommune var vært for seminaret og er også selv sammen med områdets boligforeninger en aktiv partner i projektet.

Besøget bragte deltagerne på Energi Tour omfattende bl.a. Kraftvarme-værket, Sønderborg Fjernvarmes geotermi og solvarme anlæg, boligforeninger, ingeniørfirmaet Sloth Møller, EUC Syd m.v.

Sammen med Sønderborg var den tyske millionby Frankfurt i særligt fokus som en af Europas førende byer indenfor energi- og klimaplanlægning. Blandt deltagerne var Werner Neumann fra Stadt Frankfurt som i den forløbne uge vandt den tyske konkurrence om Tysklands bedste CO2-neutrale masterplan i skarp konkurrence med bl.a. Flensborg. Mødet viste at der overalt i Europa er fokus på både CO2-neutrale og bæredygtige byer og at en tættere dialog mellem byerne om værktøjer og best practice erfaringer giver god mening.

Mødet bekræftede ligeledes at læring/uddannelse ofte undervurderes, men at disse elementer er vigtige forudsætninger for at målene realiseres. I fremtiden vil de involverede byer, og særlig Sønderborg og Frankfurt, styrke samarbejdet og udvikle løsninger på de fælles udfordringer.

CASH står for "Cities Action for Social Housing".

Læs mere om CASH-projektet på projektets hjemmeside

CE

15. maj 2012


Werner Neumann orienterer fra Stadt Frankfurts klimaplan

15. maj 2012



Site visit på EUC's gamle bygning. Stande og præsentationer fra rådgivende virksomheder og boligforeningerne i Sønderborg



Workshop i byrådssalen

Cookiepolitik