CO2 elegant transport til galla

CO2 -neutrale køretøjer var det helt rigtige for 6 unge mænd der troppede standsmæssigt op til afgangs-gallafest på Business College Syd i Sønderborg. Og valget faldt på et løbehjul til hver af de festklædte unge mænd.

"Vi havde overvejet en limousine, men besluttede os for at det var for kedeligt, så hvorfor ikke gøre noget helt anderledes?" siger Mads Gehrt, der er overrasket over at drengenes simple idé har vakt så stor interesse. "Simpelt og CO2-neutralt stemmer jo helt overens med Sønderborgs klimavision, og den er vi med på", fortsætter Mads Gehrt, der indrømmer at han til daglig tager bilen i skole.

Løbehjulene var lånt hos mindre søskende og naboer og måtte pænt afleveres tilbage efter gallafesten. For Kasper Stollig, Asmus Tendal Christensen, Roar Ebsen, Dennis Petersen, Armin Hajdarovic og Mads Gehrt var det sidste festdag inden afgangseksamen for alvor startede.

LJ

4. juni 2012

4. juni 2012

Cookiepolitik