Bill Clinton hilste på ProjectZeros formand



Bill Clinton hilser på Peter Mads Clausen
Foto: Realdania

USA´s tidligere præsident Bill Clinton trykkede forleden hånd med Peter Mads Clausen, formand for bl.a. ProjectZero-Fonden. ProjectZero blev i marts 2012 medlem af Clinton´s Climate Positive Development Project, som nu world-wide omfatter 16 byprojekter, som alle stræber efter klima-excellence.

Clinton var i Danmark i forbindelse med Realdania konferencen "Civilsamfundets filantropiske stemmer". Konferencen blev afholdt i Bella Centret den 21. maj og satte fokus på behovet for et øget samspil mellem fonde, foreninger, stat og marked. Konferencen bekræftede at klimaudfordringen egner sig perfekt til dette samspil.

"Verden er fuld af opfindsomme mennesker med opfindsomme idéer, som er villige til at give alt for at realisere dem, men ikke har pengene til at gå i gang. Disse "sociale iværksættere" kan ændre millioner af menneskers liv til det bedre, hvis de blot får hjælp til at føre deres ideer ud i livet", skriver Bill Clinton i sin bog "At give".

"Sønderborgs klimaindsats, som er forankret i det offentlig-private ProjectZero partnerskab, har fokus på løsninger, samarbejde, netværk og ansvarlighed og såvel tænkningen som opstarten er derfor helt på linje med Clintons opfordringer", konkluderer ProjectZero-Fondens formand Peter Mads Clausen, som hilste på Bill Clinton i forbindelse med Realdania konferencen.

Læs mere om Realdania-konferencen her

PR

4. juni 2012

4. juni 2012



Bill Clinton taler på Realdania konferencen om katalytisk filantropi
Foto: Realdania



Bill Clinton og Realdanias Flemming Borreskov
Foto: Realdania

Cookiepolitik