Velkommen til Dragens år

Sønderborg fejrede i uge 4 det kinesiske nytår. Festen kulminerede mandag den 30. januar med den kombinerede erhvervskonference "Kina som fremtidens marked" og en efterfølgende koncert.

Sønderborgs nye Friendship City samarbejde med Baoding var den direkte anledning til festligholdelsen af det kinesiske nytår, som også sendte klare signaler til virksomhederne om at tage aktivt del i Kinas fortsatte væksteventyr. Set med ProjectZero-visionens øjne var budskaberne klare: medbring de danske værdier, hold øje med 5-års-planerne (som sætter kursen i Kina), vær aktiv med salg i markedet og fokuser på væksten på miljø og energi var nogle af budskaberne til de ca. 60 konferencedeltagere på Alsion.

Ambassadens kulturattache Li Jinsheng bød i Alsions koncertsal Sønderborg velkommen til Dragens år 2012 og dagen sluttede med en forrygende Jazz-koncert med det verdenskendte kinesiske bigband JZ fra Shanghai og sangerne Jasmine Chen og CoCo Zhao.

Dragen symboliserer liv og vækst og 2012 er derfor det helt rette år at gøre sine Kina-indsatser!

Tak til den kinesiske ambassade i København samt kommunens Kultur-afdeling for årets kinesiske nytårsfest i Sønderborg.

PR


Sangerinden Jasmine Chen

31. januar 2012



Dragens år 2012



En kinesisk pige viser kinesiske tegn



Cookiepolitik