Fremtidens skraldebil udvikles og afprøves i Sønderborg


Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard og repræsentanter fra Lean Energy Cluster fremviser stolt det nye skraldebil-koncept

En mere miljøvenlig skraldebil blev i uge 2/2012 nærstuderet af Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) og en række potentielle kunder fra Sverige, Tyskland og Holland på et arrangement afviklet af Lean Energy Cluster på Christiansborg. Skraldebilen var opstillet på Christiansborg Slotsplads som et eksempel på danskudviklet, avanceret teknologi.

Skraldebilen, der foreløbig er solgt i fire eksemplarer, fik maksimal eksponering i går, så Banke Accessory Drives fra Sønderborg og deres partnere kan få noget at se til i de kommende år. Skraldebilen kører stadig på diesel, men når den tømmer skraldespande, så foregår det ved hjælp af el. Det gør skraldebilen næsten lydløs, hvilket mange søvnige Sønderborgere sikkert vil sætte pris på, når de får tømt deres spande i den tidlige morgenstund. Samtidig oser hybrid-skraldebilen også mindre, ligesom den på grund af et reduceret forbrug af diesel udleder mindre CO2.

Der bliver solgt mellem 7.000 og 9.000 skraldebiler om året i Europa. Det samlede marked for det nye type arbejdskøretøj løber ifølge Lean Energy Cluster op i 5 mia. kr. om året. Banke Accessory Drives forventer/håber på at sætte sig på ti procent af markedet de næste tre år.

Læs mere om Banke Accessory Drives

Læs mere om Lean Energy Cluster

Denne nyhed bygger på nyhedsomtale i nyhedsbrevet Energi.dk

PR

12. januar 2012

store besparelser og et renere miljø

  • Der spares op til 2 liter diesel pr. ton affald - samlet set ca. 5.000 liter pr. bil pr. år, svarende til hvad en mindre personbil kan køre 100.000 km på.
  • Den årlige CO2-reduktion er på 15 tons CO2 pr. skraldebil.
  • Partikeludledning fra dieselmotor fjernes helt, når bilen står stille og arbejder.
  • Affaldsindsamlingen bliver næsten lydløs.
  • Renovationsarbejderne får et markant renere arbejdsmiljø.

Cookiepolitik