Nyt ZEROcompany sætter ny rekord

Virksomheden Focon blev ZEROcompany i 2011 og lagde hurtigt en klimastrategi for at reducere virksomhedens CO2-udledning med 10 %. Efter kun et halvt år med en ambitiøs klimastrategi er regnskabet for 2011 nu opgjort og FOCON har opnået en reduktion på 21 %, langt højere end forventet.

I 2010 var vores CO2-udledning på 252 tons CO2. Men entusiasmen og mulighederne var større end først antaget, og det har vist sig at vi kun har udledt 199 tons CO2 i 2011, altså en besparelse på 53 ton - det er da kun til at blive rigtig glad af, siger vicedirektør Per Viggo Rasmussen.

Focon har haft fokus på virksomhedens energiforbrug og har derudover skiftet varmekilde fra naturgas til fjernvarme. Dette har haft en stor effekt, selvom konverteringen til fjernvarme først skete i midten af 2011.

Vi har planer om at udskifte vores ventilationsanlæg til et langt mere energibesparende anlæg, hvilket vil sænke vores CO2-udslip yderligere. Vi planlægger at erstatte vores lyskilder og forvaltning af disse, og vi arbejder på medarbejdernes adfærd med hensyn til standby-forbrug og kørevaner, udtaler Per Viggo Rasmussen og forsikrer at FOCON i 2012 også vil lægge vægt på medarbejdernes mange forretningsrejser.

ZEROcompany
Der er nu mere end 40 virksomheder i ZEROcompany programmet.

ZEROcompanies er de virksomheder, som går forrest i arbejdet med at gøre Sønderborg CO2-neutral i 2029.

Alle virksomheder har lagt en ambitiøs og målbar klimastrategi med en målsætning om at reducere CO2-udledningen med minimum 10 % inden for et år. Læs mere om ZEROcompany her

Hvis du vil tilmelde din virksomhed til ZEROcompany programmet eller høre mere om jeres muligheder for deltagelse, så kontakt projektleder hos ProjectZero, Christian Eriksen på telefon 20 73 89 43 eller e-mail christian.eriksen@projectzero.dk

6. februar 2012



Læs mere om FOCON

ZEROcompany programmet

Hvis du vil tilmelde din virksomhed til ZEROcompany programmet eller høre mere om jeres muligheder for deltagelse, så kontakt projektleder hos ProjectZero, Christian Eriksen på telefon 20 73 89 43 eller e-mail:christian.eriksen@projectzero.dk

Cookiepolitik