Få mere information om vindmøller her på siden

Sønderborg Kommune har netop afsluttet den offentlige høring af en ny temaplan for vindmøller. Nu kan du få mere information om vindmøller her på ProjectZeros hjemmeside. Læs i denne artikel et uddrag eller følg dette link for at se ProjectZeros hjemmeside om vindmøller.

Kommunens temaplan lægger op til opstilling af flere vindmøller

Temaplanen lægger op til at afklare de bedst egnede placeringer for nye vindmøller i Sønderborg Kommune.
Der opstilles ikke vindmøller uden at der er gennemført VVM-undersøgelse og relaterede borgere m.v. er blevet informeret og hørt.

Lovens krav

Loven stiller præcise krav til den som ønsker at opstille en vindmølle. Ud over afstand til nærmeste nabo, skal der tages størst muligt hensyn til natur og miljø. Loven stiller omfattende krav vedr. støj og skyggekast. Regeringen har i december 2011 strammet kravene til støj fra vindmøller.


Store, moderne vindmølle i landskabet. Kilde: Vindmøllesekretariatet, Naturstyrelsen

Hvorfor skal der opstilles flere vindmøller?

Danmark stiller om til et fossilfrit samfund med udfasning af olie, gas og kul senest i 2050. Vindenergi indgår som den vigtigste ressource i den nationale handlingsplan "Vores Energi". Vindmøller bør opstilles både på land, kystnært og til havs.
Opstilling af møller på havet er mere end 47 % dyrere end opstilling på land, derfor ønsker Folketingets partier primært at fremme opstillingen på land. Rammerne for opstilling kystnært indgår i de igangværende energiforhandlinger og det er derfor op til det samlede Folketing at beslutte rammerne for de kystnære møller.

Sønderborgs ProjectZero er på forkant og foreskriver ligeledes grøn energi fra vind som den vigtigste ressource, ligesom ProjectZero ønsker at realisere det kystnære Lillegrund-projekt.

Store vindmøller inviterer til medejerskab

Ved opstilling af vindmøller med højde på 25 meter eller derover, skal mølleopstilleren udbyde mindst 20 % af ejerandelene til borgere i en afstand på 4,5 km. fra opstillingsstedet. Er der ikke tilstrækkelig interesse for køb, skal personkredsen omfattes til alle borgere i kommunen.

Vindmøller og helbred

Vindmøller bliver løbende anklaget for at forårsage helbredsmæssige risici, men flere videnskabelige rapporter, bl.a. en udført for Sundhedsstyrelsen af det danske Delta GTS Institut, har ikke kunnet påvise direkte helbredseffekter pga. vindmøllestøj.

7. februar 2012

Cookiepolitik